Når kronprinsesse Mary skal nedkomme med tvillingerne, kræver det åbenbart et halvt Rige. Eller det vil sige halvdelen af Rigshospitalets fødeafdeling.

Det skriver ugebladet Her & Nu ifølge bt.dk.

Kronprinsessen har termin i januar, men allerede nu er afdelingen i højeste beredskab.

Ifølge bladets oplysninger bliver halvdelen af hospitalets fødeafdeling – der rummer ni egentlige fødestuer – spærret af i forbindelse med fødslen, som jo er en dobbelt anstrengelse for den kommende mor til fire.

Billedserie: Så gravid er Mary nu

Det betyder også, at de københavnske gravide med termin i januar, må forberede sig på at skulle tage turen til enten Hillerød eller Gentofte, i så fald der er pres på.

Og ifølge ugebladet må Mary også blive hængende så længe, hun har behov for. I modsætning til andre ambulante fødende som typisk bliver smidt ud efter nogle timer.