Beskeden var ikke til at tage fejl af.

Da Weekendavisen udkom onsdag, indeholdt den en direkte opfordring til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fra chefredaktør Martin Krasnik:

»Gå af, Løkke,« lød den utvetydige overskrift på avisens leder, som Krasnik har forfattet.

Statsministeren bør tage konsekvensen af, at han ikke kan komme igennem med sin politik, mener chefredaktøren, som i lederen opfordrer Løkke til at udskrive valg »hurtigst muligt«.

Berlingske har bedt Martin Krasnik uddybe sit synspunkt.

I lederen skriver han, at Lars Løkke Rasmussen regerer i strid med parlamentarismens »ånd og hensigt« – at en regering ikke kan blive siddende, hvis den har et flertal i Folketinget imod sig.

Men der er jo ikke et flertal imod Løkke?

»Det er også derfor, jeg skriver, at han regerer imod parlamentarismens ånd. For der er et decideret flertal imod alt det, han gerne vil gennemføre. Det er derfor, der ikke bliver gennemført ting. Senest blev en højere pensionsalder jo droppet af samme grund – fordi der var et flertal imod den idé,« siger Martin Krasnik og uddyber:

»Det er ofte sådan, at mindretalsregeringer ikke har et fast flertal, men den her regering har ikke et flertal for nogen af de afgørende ting, den har tænkt sig at gennemføre. Så på den måde er den jo de facto i mindretal.«

»En ret absurd situation«

I sin tid som statsminister har Lars Løkke Rasmussen været nødt til at udskyde – eller helt at droppe – flere politiske mærkesager.

Senest måtte han på direkte TV søndag aften bekendtgøre, at det ikke kan lykkes at samle flertal for at forhøje danskernes pensionsalder – det har Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet sammen blokeret for.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har dannet fælles front i flere sager den seneste tid og gik eksemplevis for nylig sammen om at kræve en undersøgelseskommission af skandalerne i Skat.

Og det er netop de to partiers ageren, Martin Krasnik fremhæver, når han skal pege på årsagen til, at regeringen er »lammet«, som han udtrykker det i lederen.

Da Lars Løkke Rasmussens forgænger, Helle Thorning-Schmidt (S), var statsminister, stod hun mildest talt også i en tumultarisk situation med et parlamentarisk grundlag i form af Enhedslisten, som hun ofte kom på kant med. Hvorfor er Løkkes situation anderledes end den, Thorning stod i?

»Hun kunne jo gennemføre store reformer på et solidt flertal, der var baseret på blå stemmer – et samarbejde hen over midten. De økonomiske reformer, hun gennemførte, havde et stort flertal bag sig, fordi oppositionen stemte for. Der er en verden til forskel,« siger Martin Krasnik:

»Jeg siger ikke, det er Løkkes skyld, at han ikke har flertal. Det er det ikke. Jeg synes i høj grad, det er beklageligt. Det skyldes jo, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti går sammen, som de gør. Det er meget, meget ærgerligt, at han ikke har et mere solidt flertal i Folketinget. Men nu er det bare engang sådan, at det har han ikke. Og derfor bliver det lidt pinefuldt, hvis vi de næste to år skal være vidne til en regering, som kun fører den politik, oppositionen ønsker, den skal føre.«

Vil det så sige, at Løkkes tilfælde handler om, at han ikke har en opposition, der er villig til at føre politik med ham?

»Det er ikke det, der er det vigtigste. Det vigtigste er, at Dansk Folkeparti ikke støtter regeringen. Altså, det er et støtteparti, der ikke støtter regeringen. Det i sig selv skaber en ret absurd situation. Og Løkke er den eneste, der kan gøre en ende på det.«

Et »lammet« system

Martin Krasnik peger i lederen på, at regeringen med sin aflivning af en højere pensionsalder har sat »endnu en sten på gravpladsen for borgerlige mærkesager«.

»VLAK-regeringen var en reaktion på, at Venstre konstant blev tvunget til at føre en politik, der var stik mod dens egne ønsker. Det sker stadig. Vi er vidne til en ekstrem forvridning af det politiske landskab, hvor regeringen løber forvildet rundt,« skriver han.

Men regeringen har jo gennemført masser af politik med Dansk Folkeparti. Adskillige stramninger af udlændingepolitikken, en dagpengeaftale, en aftale om en afskaffelse af PSO-afgiften og senest en boligskatteaftale?

»Men ikke nogen af de større politiske aftaler, som den siddende regering ønsker.«

Men der bliver jo gennemført politik og landet aftaler på mange områder?

»Det er rigtigt, det gør der. Selvfølgelig bliver der gennemført politik og heldigvis for det. Alt andet ville være fuldstændig absurd – så ville vi jo ikke have en regering. Men lige nu har vi to partier, som ikke sidder i regering – Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti – men som fører regeringspolitik. De bestemmer, hvad alle de afgørende politiske tiltag skal være. Og det er af forskellige grunde et problem,« siger Martin Krasnik og fortsætter:

»Det er et problem, fordi Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl jo ikke er ministre. De regerer ikke under ministeransvar. Og hvis man er en borgerlig vælger, er det selvfølgelig et stort problem, for man har stemt på en regering, som ikke fører politik. Der er mange store spørgsmål, man ikke får svar på, så længe hele systemet er så lammet, som det er nu.«

»Det er uværdigt for Løkke«

Det parlamentariske system i Danmark med en spærregrænse på to procent er skruet sådan sammen, at nye partier har forholdsvis nemt ved at finde vej til Folketinget. Og når der opstår nye partier og samarbejdsmønstre, bliver livet unægteligt mere besværligt for mindretalsregeringer, som vi har tradition for i Danmark.

Stikker problemet dybere end bare en enkelt statsminister, der står i en vanskelig parlamentarisk situation? Kan det tilskrives den måde, vores politiske system er skruet sammen på?

»Nej. Det tror jeg overhovedet ikke. Oftest har det jo været sådan, at vi har haft mindretalsregeringer, som har kunnet hente flertal til den ene eller til den anden side. Det her handler om, at der er en omstrukturering af dansk politik – en slags forvridning – som er anderledes, end den plejer, fordi Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet så hurtigt har nærmet sig hinanden på alle væsentlige områder. De er nærmest ved at blive til ét parti. Det er det, der er forklaringen,« siger Martin Krasnik.

Du mener ikke, at man på nogen måde kan tilskrive det vores politiske system og den måde, det er indrettet på? Vi ser jo eksempelvis, at der opstår flere nye partier, mens de traditionelle magtpartier mister opbakning?

»Det, jeg mener, er, at vi har et politisk system i Danmark, hvor en mindretalsregering er afhængig af ét eller flere støttepartier. Og hvis det støtteparti kun lader som om, det støtter regeringen, men fuldstændig konsekvent er imod alt, hvad regeringen ønsker, er det ikke rigtig et støtteparti længere. Så det har ikke så meget at gøre med det politiske system, som det har at gøre med det, der sker mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.«

Hvis der kommer et valg, og Mette Frederiksen bliver statsminister, hvordan skulle situationen så blive anderledes? Hun er grundlæggende uenig med de partier, der skal udgøre hendes parlamentariske grundlag, på eksempelvis et centralt område som udlændingepolitikken?

»På udlændingeområdet er det jo lige meget – hun kan bare føre politik hen over midten. Og på den økonomiske politik kan hun jo også sagtens finde flertal med sine støttepartier og Dansk Folkeparti. Det er mere EU-politikken, der bliver en udfordring.«

Du opfordrer direkte Lars Løkke Rasmussen til at udskrive valg. Tror du, et valg vil ændre noget som helst?

»Det vil forhåbentlig skabe en overensstemmelse mellem flertallet i befolkningen og den regering, vi har i Folketinget. Det er sådan set det, parlamentarismen handler om,« siger Martin Krasnik og fortsætter:

»Jeg synes, der er noget uværdigt ved, at de mennesker, der bestemmer, ikke er valgt til at bestemme. Det er uværdigt for dem selv, og det er uværdigt for Løkke.«