Hvis hun blot havde et andet fornavn, ville det ikke være noget problem. Marine Le Pens grønne modkandidat har ikke en kinamands chance for at erobre Hénin-Beaumonts plads i Nationalforsamlingen ved valget 11. og 18. juni. Ved præsidentvalget for nogle uger siden fik Front National-lederen godt 58 pct. af stemmerne i den nordfranske valgkreds, og hendes parti har absolut flertal i det lokale byråd.

Dertil skal lægges, at Marine Tondelier ved det foregående parlamentsvalg i 2012 måtte nøjes med blot 1,6 pct. af stemmerne i sin hjemby. Men den omstændighed, at kandidaten for Europe Écologie-Les Verts (EELV) bærer samme relativt sjældne fornavn som Le Pen, skaber opmærksomhed i medierne, hvilket hun naturligvis bruger til at fremme sin sag.

»Goddag, jeg hedder Marine, men tag ikke fejl. Jeg har intet at gøre med hende den anden,« præsenterede den 30-årige politiker sig gang på gang for vælgerne, da avisen Le Monde forleden fulgte hende under et besøg på markedet i Hénin.

»Hende den anden« førte under sloganet »Marine – folkets kandidat« op til præsidentvalget en kampagne, der var klinisk renset for referencer til såvel partinavnet som patronymet Le Pen. At den grønne kandidat nu anfægter Front National-lederens patent på fornavnet, er imidlertid ikke det eneste »irriterende« ved hende.

Marine Tondelier er også forfatter til bogen »Nouvelles du front« (»Nyt fra fronten«), der fortæller om skyggesiderne ved det højrenationale styre i Hénin-Beaumont, der ellers fungerer som Front Nationals »showcase« over for især de internationale medier. Bogn fortæller ikke mindst om den angivelige hetz mod anderledes tænkende som Tondelier selv.

Ifølge en talsmand for bystyret er bogen fyldt med »skamløse løgne« og udtryk for, at den grønne politiker »er i stand til alt for at gøre sig interessant«. Også flere af partikammeraterne mener, at hun måske burde stikke piben en anelse ind. Men af andre årsager.

»De (Front National) bruger alle midler i forsøget på at knække hende, og ingen er tvunget til at agere martyr,« fastslår eksempelvis den tidligere boligminister Cécile Duflot.

Selv mener Marine Tondelier imidlertid, at både fornavn og lokalkendskab forpligter:

»Vi kan slå Le Pen. Jeg er født her, og folk kender mig,« siger hun optimistisk til Le Monde.

»Der er brug for Marine«, vil et andet Front National-slogan vide. Spørgsmålet er blot, om det er »den ene« eller »den anden«.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa