Jeg faldt i denne uge over en EU-kritisk erklæring forfattet af fremtrædende konservative intellektuelle - det såkaldte Paris-charter fra maj 2017. Erklæringens hovedsynspunkt er, at det falske Europa er ved at ødelægge det sande Europa. Det falske Europa er den ideologi, der ligger bag EU, og som opfatter sig selv som universel, mens det sande Europa er nationalstaternes og kristendommens Europa.

»Det falske Europas fortalere er forhekset af deres overtro om uundgåelig fremgang. De tror, historien er på deres side, og denne tro gør dem hovmodige og fulde af foragt, ude af stand til at erkende manglerne ved den post-nationale, post-kulturelle verden, de er i gang med at bygge op. Ydermere er de uvidende om de sande kilder til den menneskelige anstændighed, som de sætter så højt – hvad vi også gør. De ignorerer, ja, forkaster Europas kristne rødder. På samme tid er de meget omhyggelige med ikke at fornærme muslimer, som de forestiller sig med glæde vil tilegne sig deres sekulariserede, multikulturelle syn. Hensunken i fordomme, overtro og uvidenhed, og forblindet af forfængelige, selvgode visioner om en utopisk fremtid, undertrykker det falske Europa per refleks ethvert modsat synspunkt. Dette gøres, naturligvis, i frihedens og tolerancens navn.« (punkt 3 i erklæringen).