Kristendommen er den eneste vej til frelse, og derfor bør folkekirken sørge for egentlig kristen missionering over for muslimer i Danmark, mener Dansk Folkepartis Marie Krarup.
Hendes opfordring til missionering lyder til ethvert kristent menneske, men i særdeleshed til de danske præster og folkekirken mere generelt frem for at bruge energi på »mærkelige dialogmøder og teaterforestillinger«.
Konkret foreslår hun, at lade migrantkirkers kristne missionsarbejde blive en fast del af finansloven. Politikerne kan ikke bestemme, hvordan folkekirken bruger sine kræfter, men derfor kan man godt komme med en opfordring, synes tilgangen at være.
DF-politikeren opfordrer til at erstatte dialogpræsterne med missionspræster: Dialog er ikke vejen frem for Krarup, det er derimod prædiken, forkyndelse.
Desuden anser Marie Krarup mange integrationsproblemer for at være forbundet med islam, ligesom hun ser en lige linje mellem islam og række af terrorangreb rundt om i verden gennem de senere år. Slutter man modsat, mener Krarup, så vil alene det at udbrede kristendommen på bekostning af islam minimere sandsynligheden for terror i Danmark.
»Muslimer er faktisk mennesker af lige så megen værdi som alle andre. Derfor er det heller ikke rimeligt, at kristne ikke vil indvie dem i vejen til frelse,« skriver Marie Krarup i et debatindlæg i Berlingske.
Vi har taget en snak med hende i forlængelse af indlægget.
Vi bør støtte kristen mission blandt muslimer i Danmark, siger du. Kan du uddybe det?
»Jeg synes, vi skal støtte de migrantkirker, der allerede gør et fremragende arbejde. Det er det ene. Det andet er, at vi bør opfordre folkekirken til at gøre mere i forhold til missionsarbejde. Vi kan som politikere ikke bestemme, hvordan folkekirken skal agere, det må vi ikke. Men man kan jo godt sige pænt til dem, at kunne I ikke bruge energien på det frem for på alle jeres mærkelige dialogmøder og teaterforestillinger. Vi har set eksempler på, at man har inviteret en imam ind for at holde prædiken. Det er jo fuldstændig forrykt. Den energi og de midler, der bliver brug i den boldgade, ville jeg som biskop sige, at det skal vi selvfølgelig bruge på at bringe Guds ord for dem, der ikke har hørt det. Det skal være en frivillig sag, men dét ikke at sørge for, at prædiken er til stede for dem, er forkert i et kristent land.«
»En fuldstændig utilstedelig holdning at have, hvis du er præst«
Mener du ikke mulighederne er der i tilstrækkelig grad i dag?
»Nej. Du kan selvfølgelig altid komme i en kirke, men hvem gør det som muslim. Den mulighed er der altid for alle, at kirkerne er åbne for alle altid…. eller sådan er det godt nok ikke længere, men sådan var det engang. Men jeg mener, at man som kirke godt kan være mere udfarende.«
Du nævner, at man bør droppe dialogpræster og erstatte dem med missionspræster. Hvori består forskellen?
»Dialog-præster er udtryk for, at man synes, kristendom og islam er lige godt. Det, mener jeg, er en fuldstændig utilstedelig holdning at have, hvis du er præst i den danske folkekirke. Så er det sandheden, når Jesus siger, at jeg er sandheden, livet og vejen. Sådan er det. Så kan du ikke sige, at I andre kan bruge Muhammed. Gu kan de da ej. Så fortabes de for evigt. Derfor er dialog ikke vejen frem. Det er derimod prædiken og forkyndelse.«
Skal det være et frit valg for muslimer i Danmark, om de vil indføres i kristendommen?
»Trosspørgsmål er altid et frit valg. Det er helt, helt afgørende. Men du har jo kun et frit valg, hvis du har mulighed for at høre ordet. Hvis ikke der er nogle, der gør noget for at opsøge dig, så kan det godt være, du aldrig opdager, at du er kommet til et kristent land. Jeg har mødt kristne indvandrere, der er kommet til Danmark og ikke kan forstå, det er et kristent land, fordi de ikke kan få andet end halalmad i børneinstitutionerne.«
Overdriver du ikke?
»Nej. Jeg gengiver de nytilkomne kristnes forundring.«
»Alle muslimer skal have lov at høre Guds ord«
Så det er muligheden, du mener, der ikke står tilstrækkelig åbent for muslimer i Danmark?
»Ja, for du får stukket islam ned i halsen fra du er helt lille bogstaveligt talt i form af halalmad, men kristendommen er det ikke sikkert, du møder i særlig høj grad. Så må folkekirken selv finde ud af lokalt, hvordan man vil gøre det. Jeg mener bare, at folkekirken burde påtage sig en rolle. Men jeg kan som politiker ikke pålægge dem noget som helst, det er biskopperne og præsternes opgave, men jeg kan opfordre til, hvad jeg ville gøre.«
Hvor omfattende bør det missionsarbejde være i dine øjne?
»Jeg synes, alle muslimer skal have lov at høre Guds ord, så kan de foretage et valg. En 100 procent vellykket integration kunne også omfatte en konvertering, men det kan man ikke forvente, at folk gør. Derfor har kirken en kæmpe opgave. Jeg ser det som en samfundsopgave, men som præst eller biskop skal du ikke se det som en samfundsopgave men som en sjælesøgeropgave. Det sørger ikke for dine sognebørns sjæl, hvis du for eksempel som sognepræst i Mjølnerparken, ikke missionerer Guds ord.«
Mener du folkekirken over en bred kam er for passiv?
»Jeg ved, der er folkekirkepræster, der er meget aktive, så jeg skal ikke generalisere, men jeg tror, der er flere steder, hvor man ikke gør det.«
Hvem sætter du din lid til i forhold til en sådan kristen missionering?
»Det kunne være alle kristne, men det er ikke så sandsynligt. Det er i første omgang folkekirken. Hvis man nu ophævede dialogpræste-stillingerne og gjorde dem til missionspræste-stillinger, så havde man allerede gjort rigtig meget.«
Kan en dialogpræst i dine øjne udvikle sig til en missionspræst, eller skal vedkommende erstattes?
»Det kommer an på den enkeltes indstilling, men er man dialogpræst, har man formentlig en lidt mærkelig opfattelse af kristendommen, fordi man åbenbart tror, at kristendom og islam kan gå op i en højere enhed. Det kan de ikke. Jeg kunne ikke forestille mig, at sådan en også kunne blive en præst, der siger, at der er forskel på budskaberne, der kommer ud.«
»Pyt med dem, lad bare dem ryge ad Helvede til«
Du mener, der skal afsættes midler til det på finansloven. Hvordan skal det give mening?
»Jeg mener, vi skal give penge til migrantkirkernes missionsarbejde. De får allerede via satspuljemidlerne, men jeg så gerne, at det blev en fast post på finansloven. Folkekirken kan jeg som politiker ikke styre, men folkekirken har midler, så det er et spørgsmål om, at de selv træffer en beslutning om at gøre mere i forhold til missionsarbejde.«
Hvad skal i så fald spares i stedet?
»Det skal jeg ikke kunne udtale mig om.«
Du skriver undervejs: »Muslimer er faktisk mennesker af lige så megen værdi som alle andre. Derfor er det heller ikke rimeligt, at kristne ikke vil indvie dem i vejen til frelse.« Kan du forklare det?
»Jamen, hvis danske folkekirkepræster ikke vil prædike for muslimer, så er det en disrespekt for dem. Hvis man er kristen præst, så tror man på, at Jesus er sandheden, vejen og livet. Hvis der så er mennesker, man ikke vil give del i dette vidunderlige budskab, så må det være fordi, man anser dem for uværdige, og det er ikke okay. Muslimer er lige så gode mennesker som os andre, og derfor skal de have mulighed for at høre Guds ord lige så høj grad som andre.«
Er kristendommen i dine øjne den eneste vej til frelse?
»Ja, selvfølgelig, jeg er kristen. Det er trosbudskab, ikke et politisk budskab.«
De skal også have mulighed for at sige nej, mener du. Er muslimer i dine øjne kun lige så meget værd i det øjeblik, de vælger at overgå til kristendommen?
»Nej da. Jeg siger, at vi kan ikke være bekendt at sige, at vi prædiker ikke kristendom for muslimer: »Pyt med dem, lad bare dem ryge ad Helvede til.« Nej, det kan man da ikke være bekendt.«
Så når jeg spørger dig, om muslimer, der ikke ønsker kristendommen, stadig er mennesker af lige så megen værdi som kristne, hvad er så dit svar?
»Selvfølgelig er de det. Det er ens egen beslutning, hvis ord man har tillid til, Jesus eller Muhammed.«