Flygtige kys og kærlige klem blev altid udvekslet i smug, på sikker afstand fra fordømmende blikke og sladrende tunger. Deres kærlighed til hinanden ville aldrig blive accepteret, når han var helt almindelig dansk og hun muslim. Ikke i hendes familie. Så da Mariam og hendes jævnaldrende kæreste på dengang 16 år ville være sammen, drev de rundt på må og få.

»Jeg har altid været overbevist om, at det ikke kunne lade sig gøre at være sammen med en, der ikke var muslim. Men i begyndelsen tænkte jeg bare, at jeg ville give det en chance. Jeg må jo bare prøve. Jeg mister ikke noget, hvis jeg bare kan skjule det.«

Sådan fortæller den i dag 22-årige kvinde, hvis marokkanske familie, som hun stadig bor hjemme hos, er muslimsk. I halvandet år holdt hun sit forhold til sin danske kæreste hemmeligt. Næsten hver dag kom han til hendes skole, når hun havde fri, og så drev de rundt sammen i kvarteret.

»Vi har bare været ude. Vi har aldrig været hjemme sammen. Det har ikke været en mulighed. Vi kunne tage på nogle cafeer nogle steder, hvor vi ikke kunne risikere at blive set af mine brødre eller mine venner, som gik på samme skole,« fortæller Mariam.

Havde forældrene – og ikke mindst hendes brødre – kendt til Mariams kæreste, var det »gået helt galt«.

Man kan sige, at der er en, man gerne vil giftes eller forloves med. Ikke have kærester. Det begreb findes ikke inden for islam. Derfor ville hendes brødre ikke have accepteret Mariams forhold.

»Jeg kommer fra en åben familie, som ikke er aggressiv. Altså, mine brødre kan godt være lidt aggressive, når det handler om den slags. Men jeg kommer ikke fra en familie, hvor de ville dræbe ham eller mig eller skabe alt mulig ballade,« siger Mariam.

Må gifte sig til frihed

Som Berlingske skrev i går, er hver anden ikke-muslimske dansker imod, at deres børn stifter familie med en muslim. Men ifølge flere kilder, der selv har indvandrerbaggrund, og som Berlingske har talt med, er modstanden den anden vej rundt mindst lige så stor. En af dem er integrationskonsulent, forfatter og debattør Mehmet Yüksekkaya.

»Specielt traditionelle muslimer, men det gælder for mange moderate muslimer også, er sindssygt bange for, at deres piger eller drenge skal gifte sig med en dansker. Det er for mange deres største frygt, så angsten går begge veje,« fortæller han.

Reem Al-Alami er arabisk af afstamning, fylder snart 20 og kender også til problemstillingen. Selv har hun ingen kæreste. Men som hun skriver i et debatindlæg i Berlingske i dag, føler hun sig fanget imellem den danske og den arabiske kultur og står i et vanskeligt dilemma. For skal hun af sin familie anerkendes som voksen og kunne flytte hjemmefra, kræver det, at hun bliver gift. Men det har hun slet ikke lyst til endnu. Derfor oplever hun det som ironisk, at hun skal gifte sig til større frihed, og ironien forstærkes af, at der er smalle rammer for, hvem hun overhovedet må gifte sig med. Rammer, som er dikteret af religion.

»Min mor har altid gjort klar for mig, at han ikke behøver være fra samme kultur, bare han er muslim. Men man møder jo alle mulige slags mennesker i sit netværk og på studiet, og det er jo ikke fordi, man kan sige til sig selv, at ham her passer ikke, ham må du ikke forelske dig i. Det er sådan nogle ting, der bare sker. Men jeg skal også være realistisk i forhold til et fremtidigt familieliv. For det kan godt være, at det slet ikke kan lade sig gøre at være sammen, fordi han har en anden religion. Så i mange tilfælde har jeg givet op på forhånd, fordi det alligevel er udsigtsløst,« siger Reem Al-Alami.

Krav om konvertering

At forældrenes holdning mærkes blandt de unge, fremgår af en undersøgelse fra Ligestillingsministeriet fra 2011. Af den fremgår det, at cirka halvdelen af de 15-20-årige med ikke-vestlig baggrund oplever, at de ikke må have en kæreste. Samtidig frygter cirka hver fjerde, at familien vil vælge en ægtefælle til dem mod deres vilje.

Ifølge Mehmet Necef, lektor på Institut for Mellemøststudier på Syddansk Universitet og en af forfatterne bag bogen »Er danskerne racister?«, har flere forskningsprojekter vist, at de allerfleste muslimer ikke vil have en dansk svigersøn eller -datter.

»Hvis en muslimsk mand fandt en dansk kvinde, ville de fleste forlange, at hun omvendte sig til islam,« fortæller han.

Det krav var, sammen med de besværlige løgne, hvad der efter halvandet års skjult kæresteri for nogle år siden fik Mariam og hendes kæreste til at gå fra hinanden. De to unge har stadig kontakt, og han overvejer, om han vil konvertere, så de en dag kan gifte sig. I dag er det heller ikke kun et krav fra Mariams families side. Det er også et krav, hun selv stiller.

»I dag ville jeg sige fra starten, at enten skal du konvertere til islam for at blive accepteret, eller også går jeg ikke videre med det. Så jeg ville bremse mig selv i at lade det udvikle sig. Tingene er også blevet mere alvorlige for mig. Jeg vil gerne være en god muslim,« forklarer Mariam.

Singler imod deres vilje

Ifølge Mehmet Yüksekkaya lever mange muslimske piger ufrivilligt som singler. De falder så at sige mellem to stole, fordi de på den ene side vokser op i Danmark som selvstændige unge mennesker og måske tager en universitetsuddannelse, og på den anden side skal leve op til familiens krav, når det handler om valg af kæreste.

»Rigtig mange af dem siger, at de har svært ved at finde en kæreste af to grunde. I det muslimske miljø, blandt deres egne, er der en modvilje imod dem, fordi de er for oplyste og derfor ikke gode nok til de traditionelle muslimske familier og deres drenge. De er for danske. På den anden side har mange af dem svært ved at kaste sig ud i et forhold med en dansker. For det vil familien ikke støtte. Tro mig eller ej, de er desperate, de vil bare gerne finde en mand,« siger han.

Navnet Mariam er opdigtet, da kilden ønsker at være anonym. Kildens identitet er redaktionen bekendt.