BARCELONA: 133.000 stykker kvæg måtte i maj lade livet på Frankrigs slagterier. Nogenlunde lige så mange vil blive slået ned i indeværende måned for at skaffe côte de boeuf og pot-au-feu på bordet i det madglade land. Men en enkelt kvie slipper efter al sandsynlighed for boltpistolen, som bevis på at det nogle gange kan betale sig at gøre oprør mod en tilsyneladende uafvendelig skæbne. I hvert fald i et følelsesstyret mediesamfund, hvor den gode historie kan være et spørgsmål om liv og død.

Og sådan en har Marguerite. Den nydelige, blonde kvie af charolais-racen havde tilbragt hele sit korte liv med at græsse fredsommeligt på Rhône-dalens marker, da ejeren for et par uger siden besluttede, at dyret havde opnået den ideelle slagtevægt. 2. juni var det blevet tid for den sidste rejse. Men under ventetiden i et indelukke uden for slagteriet i Saint-Romain-de-Popey, blev Marguerite pludselig grebet af et rebelsk overlevelsesinstinkt og brød gennem hegnet for at stikke af.

Herefter gik den vilde jagt. Med 10-15 gendarmer i klovene tog kvien flugten hen ad en hovedvej, der måtte lukkes for trafik. Først en halv time senere lykkedes det at omringe det stærkt ophidsede dyr, der havde forvildet sig ind i et maskinsnedkeri. Her måtte dyrlægerne bruge ikke færre end fem doser bedøvelse, før situationen var under kontrol.

For ung til at ende som steak

Den sidste omstændighed har formentlig reddet Marguerites liv. Kviens kød kan nemlig først bruges til konsum, når bedøvelsesstofferne er forsvundet helt ud af kroppen. Det tager en måned, hvilket har givet dyrevenner masser af tid til at mobilisere sig.

Historien om flugten nåede hurtigt de landsdækkende medier. Og et par dage senere oprettede en belgisk kvinde via websiden change.org en underskriftsindsamling. Siden har omkring 27.000 sat deres navn under på en tekst, der fastslår, at »Marguerite uden tvivl tænkte, at hun var for ung til at ende som steak«.

Underskriverne, der støttes af skuespilleren Brigitte Bardot, kræver, at borgmesteren i Saint-Romain-de Popey for at belønne det heltemodige oprør bruger sin autoritet til at benåde kvien. Hvilket han givetvis hellere end gerne vil. Det er imidlertid ejeren, som bestemmer, og han kræver – måske ikke overraskende – en klækkelig erstatning på 10.000 euro for at dække sin tabte fortjeneste.

Den er dyrevennerne nu godt på vej til at rejse, så »den lille ko, der ikke ville dø«, kan leve lykkeligt til sine dages ende på en børnebondegård. Med de godt 100.000 andre køer, kvier og kalve, der i løbet af juni ender i kølediskene, er det en anden og mindre interessant historie.