Her er plottet: En flok grønne grise stjæler en bunke æg fra en flok farvede fugle og gemmer sig i forskellige bygninger, hvorefter fuglene slynger sig selv afsted i slangebøsser for at slå grisene ihjel og få deres æg tilbage.
Det lyder som en søndag morgens-samtale på en tarvelig bar, men det er faktisk opskriften bag en af de største, digitale erhvervssucceser i de senere år. Spillet Angry Birds, som ovenstående plot relaterer sig til, er blevet downloaded et utal af gange til iPhones og Android-telefoner og står du til at gøre en af spillets bagmænd til dollarmilliardær. Det skriver Forbes.
Det er det finske firma Rovio Mobile, der udvikler og udgiver Angry Birds, og de meddelte i denne uge, at fremtiden byder på en længe ventet børsnotering af selskabet, der vurderes til at være så meget som 51 milliarder kroner værd.
Mangemilliardær på gale fugle
Storaktionæren i selskabet bag den storsælgende app "Angry Birds" står til at tjene læssevis af penge på snarlig børsnotering.
Del:
