7.620 ud af 50.000 folkeskoledimittender vil i 2024 ikke have andet end en 9.- eller 10.-klasse-eksamen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) ifølge Politiken.

Taller er udregnet på baggrund af elevernes karakteristika som for eksempel køn og etnisk herkomst og unges både tidligere og nuværende uddannelsesmønstre og svarer til hver sjette elev, som forlod folkeskolen i 2014.

AF slår samtidigt fast, at at antallet af unge uden en ungdomsuddannelse formentligt vil vokse de kommende år på grund af regeringens milliardbesparelser på landets erhvervsskoler og gymnasier.

»Besparelserne er så store, at det må betyde, at færre unge klarer sig igennem uddannelserne. Nogle skoler snakker allerede om lærerfyringer, større klasser med mindre støtte til den enkelte elev, eller at man fjerner tiltag til at fastholde elever såsom mentorordninger«, siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl.

Efter et fald i forbindelse med finanskrisen, hvor langt flere begyndte på en ungdomsuddannelse er andelen af unge uden en ungdomsuddannelse mere eller mindre stagneret de seneste fire år.

AEs analyse viser, at man risikerer, at andelen af unge uden en ungdomsuddannelse vil stige, hvis der bliver indført adgangskrav på de gymnasiale ungdomsuddannelser som flere borgerlige partiet har ønsket.

Ifølge AE ville et karakterkrav på 4 få andelen til at vokse til omtrent 20 procent, skriver Politiken.