»Hvorfor være én person når du kan være 100 forskellige? Vi ved ikke rigtigt, hvem manden var, for han spillede og legede med sin identitet gennem hele sin karriere. Mange mener derfor, at Andy Warhols største kunstværk var ham selv,« siger overinspektør på HEART, Michael Bank Christoffersen.
I går åbnede udstillingen »Andy Warhol – Manden bag myten« på HEART kunstmuseum i Herning. Det er den største Warhol-udstilling i Danmark siden år 2000. Gennem 90 værker forsøger udstillingen at give et helstøbt billede af den multifacetterede Andy Warhol, der i løbet af sin karriere både arbejdede med billeder, videokunst og performance art. Desuden kan publikum opleve over 100 genstande fra kunstnerens hjem, der ikke før har været udstillet, og måske komme tættere på manden under parykken.
»Vi fascineres af Andy Warhol, fordi han ikke kun var en nuance af noget, han var et spektrum af alting, som de fleste på en eller anden måde kan identificere sig med. Eksempelvis var han praktiserende katolik, men også åbenlys homoseksuel, hvilket er strengt forbudt inden for den religion. Han var fyldt af modsætninger, og det tiltrækkes vi af,« siger Michael Bank Christoffersen.
I 1960erne og 70erne var Andy Warhol centrum for New Yorks kunstscene, hvor han omgav sig med mennesker, der nød at sladre om ham. Dengang var man først nogen, hvis man kendte Andy Warhol, forklarer Michael Bank Christoffersen. Han mener derfor, at det er svært at vide, hvilke historier om Andy Warhol der er sande, og hvilke der er opdigtede. Af den årsag vil HEART kun præsentere publikum for kendsgerninger om kunstneren og derefter lade dem danne deres egen mening.
Én ting er sikker. Andy Warhol var dybt fascineret af død og berømmelse. Mange husker ham for hans portrætter af kendisser. Specielt portrættet af Marilyn Monroe er blevet synonym med Andy Warhol og popkunsten. Men de færreste ved, at Andy Warhol først malede portrættet en uge efter hendes død. Ifølge Michael Bank Christoffersen var værket ikke en hyldest til Marilyn Monroe, men mere et billede på en national tragedie.
Udstillingen starter med Andy Warhols serie »Death and Disaster«, som han lavede i starten af 1960erne. Serien er baseret på billeder af ulykker og katastrofer taget fra avisforsider og pressebilleder.
»Død fascinerer os. Det er et emne, vi har beskæftiget os med igennem alle tidsaldre og alle kulturer. I dag viser vi ikke døde mennesker i avisen længere, men det er stadig de tragiske historier, der sælger. Man kan sige, at døden er det mest poppede emne overhovedet, og det vidste Andy Warhol allerede dengang. Det var den serie, der i første omgang gjorde ham anerkendt i kunstverdenen,« siger Michael Bank Christoffersen.
Både Andy Warhols professionelle liv og hans privatliv var præget af tanken om død. På udstillingen kan man se en række helse- og diætbøger samt en bønnebog fra Andy Warhols hjem. Ifølge Michael Bank Christoffersen viser de genstande, hvordan kunstnerens tanker cirkulerede om døden.
»Han var utroligt bange for at dø. Han var meget bevidst om, at han skulle være sund og i god stand. Han ejede endda helende krystaller, som vi også udstiller. I hans gemmer fandt vi også en nedslidt bønnebog, der bekræfter, at han var en troende mand. Han begyndte at gå i kirke en gang om ugen, efter at han var forsøgt myrdet (feministen Valerie Solanas skød Andy Warhol i 1968, red.). Død gennemsyrede mange elementer af hans tilværelse.«
Trods mordforsøget blev døden først en realitet for Andy Warhol i 1987, da han fik et hjerteanfald i forbindelse med en operation for galdeblærebetændelse. Han blev 58 år gammel. Det er 29 år siden, men ifølge Michael Bank Christoffersen har popkunsten og Andy Warhol stadig sin berettigelse i dag.
»Han talte et sprog, vi stadig forstår, fordi vi stadig er fascinerede af tragedie og kendte. Det dominerer stadig avissiderne, så Andy Warhols referencer er stadig dybt relevante for os.«
Ud over udstillingen »Andy Warhol – Manden bag myten« har HEART sideløbende udstillingen »50 wigs« af den unge, amerikanske kunstner Alex Da Corte, der inkorporerer 112 af Andy Warhols ejendele i sin konstellationskunst.
Alex Da Corte har skabt fire rum, hvor han blander sit eget univers med Andy Warhols. I et af rummene er 50 af Andy Warhols ikoniske parykker udstillet, mens selve rummet er et udsnit af Alex Da Cortes egen fantasi.
»Ligesom Andy Warhol arbejder Alex Da Corte med popbegrebet, dog i en videreudviklet form. Jeg har aldrig rigtigt forstået, hvordan han får hverdagsting som støvklude til at fremstå så dragende og lidenskabelige, som han gør. Du får nærmest en erotisk følelse, når du står foran hans konstellationer,« siger Michael Bank Christoffersen.
The New York Times kalder Alex Da Corte for en post-post-popkunstner, der grundet sin rebelske tilgang er meget eftertragtet i kunstverdenen. Den 36-årige kunstner fra New Jersey skal i år udstille ti forskellige steder i verden, hvilket er voldsomt for enhver kunstner, men Michael Bank Christoffersen forstår, hvorfor den unge kunstner er eftertragtet.
»Han skubber rammerne for kunst, og jeg tror virkelig, han er en af fremtidens kunststjerner. Mange vil komme til vores museum for Andy Warhol, men publikum vil snakke om både Andy og Alex på deres tur hjem.«