Så skal man da ellers lige love for, at der kom krummer i fondanten i Den Store Bagedyst i denne uge. Som en kollega på en anden avis skrev efterfølgende om al balladen: »Har vi virkelig ikke større problemer i Danmark?«.
Svaret er: Jo, det har vi. Men det er bare ikke rigtig det, der optager os i denne tid, hvor enhver kæmper en indædt kamp om at få mest opmærksomhed og være mest forarget, opstemt, trist, rasende eller glad på Facebook. Her er det de hurtige og nemme point, der tæller, og historien om homoseksuelle Gunnar, der ikke kunne ramme den rette mandehørm i DR-bageriet, lå lige til højrebenet.
Del: