En 50-årig tysk turist var tæt på at drukne ud for Hvide Sande, da han blev reddet af sin svoger. Nu er den 53-årige svoger selv død, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til tv2.dk.
Kort efter redningspersonale var ankommet og havde fløjet den 50-årige af sted til Skejby Sygehus, faldt hans 53-årige redningsmand om med hjertestop. Også han blev fløjet til Skejby Sygehus.
»Manden er desværre afgået ved døden. Den anden mand er stadig i kritisk tilstand,« siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Anders Olesen til tv2.dk
Mændene holdt ferie i et sommerhus i Hvide Sande med et stort antal familiemedlemmer.
De pårørende er underrettet.
BNB
Del: