Stemmer i overgang, sved og hår under armene. Venner, forelskelse, kærester og hygiejnebind. Stjålne blikke i klasselokalet, kommentarer på nettet og akavede snakke med forældrene.

For landets helt unge borgere er der fra tiårs-alderen nok at forholde sig til, når det kommer til krop, følelser og sociale relationer. Og sammen med forandringerne stiller også spørgsmålene sig i kø.

Til at besvare dem lancerer Sex & Samfund onsdag en ny rådgivning på platformen Privatsnak.dk. Her kan landets 10-15-årige læse, chatte og ringe om ting, de ikke altid har lyst til at vende med forældre eller vennekreds.

Siden 1992 har børn, teenagere og unge voksne på 12-25 år ellers kunnet kontakte Sexlinien med de spørgsmål, der får ørerne til at blusse. Men for de helt unge kan det være overvældende at henvende sig i et forum, hvor de noget ældre spiller med. Hvor det ofte handler mere om prævention og sex, end hvor man køber bind, eller hvordan man behandler sine venner.

»De helt unge tumler med nogle helt andre spørgsmål. De er ikke interesseret i sexsygdomme eller abort, men om deres krop og følelser er »normale«,« siger Marianne Lomholt, national chef i Sex & Samfund.

»Det kan være spørgsmål, som hvad man gør, hvis man er forelsket i den samme som sin ven eller veninde. Eller om man har hår de rigtige steder, og om det er ok, at man ser ud, som man gør.«

Ifølge Marianne Lomholt er det vigtigt, at unge, som ikke taler med andre, men søger svar på nettet, også har et sted at gå hen.

»Internettet er godt til mange ting. Men der er ingen garanti for kvaliteten af svarene på de spørgsmål, som de unge sidder med,« siger hun.

Det får de dog efter planen med Privatsnak.dk. Her er rådgiverne særligt uddannet til spørgsmål fra de helt unge, og hjemmesiden bliver mindre teksttung end Sexliniens, der fremover henvender sig til de 15-25-årige. Og på den nye platform vil der altså være mindre fokus på seksualitet i traditionel forstand og mere på følelser, kroppens udvikling og forhold til andre.

Normalt og anonymt

»Det lyder lidt som Børnetelefonen med helt specifikke spørgsmål. Men jeg tror, at for de fleste børn er deres problemer – eller hemmeligheder – også meget om den slags. Så det er godt at lave en kategori til det. Det tror jeg faktisk er helt vildt godt,« siger Christian Bjerre Bang på 12 år.

Som elev i 6. C på Ny Hollænderskole på Frederiksberg er han et af de børn, Sex & Samfund med den nye Privatsnak henvender sig til. Det samme er 12-årige Ida Grabow Wæsel fra 7. D. Begge har allerede lagt mærke til forandringer hos sig selv og deres kammerater i skolen og i fritidsklubben Fortet.

»Det kan være højden, eller at man begynder at svede meget. Der er mange tanker om kroppen. Men det kan også være tanker om en pige. Eller hvordan man har det med sig selv,« siger Christian fra sin sorte sækkestol i Fortets loftsrum.

»Det kan jo godt være, at de andre ikke tænker det samme. Man ved jo ikke helt, om det er mærkeligt eller normalt,« tilføjer han.

Også Ida forklarer, at flere og nye spørgsmål er dukket op den seneste tid – og at nogle af dem kan være svære at tale med andre om.

»Man begynder at skændes med sine forældre, og så kan man jo ikke altid snakke med dem, vel? Og med vennerne kan andre ting være lidt pinligt,« siger hun fra sin side af fritidsklubbens improviserede sofa.

Både hun og Christian føler dog selv, at de for det meste har nogen at betro sig til. Men begge er enige om, at det nye tiltag er godt, når et spørgsmål føles en tand for mærkeligt eller privat. Eller når det måske omhandler de personer, de netop ellers ville snakke med.

»Især det med, at det er anonymt. Det er meget fedt. Du ringer ind og kender ikke personen. Og de kender ikke dig. Det bliver ikke sendt ud til alle mulige eller kommer i fjernsynet. Det er bare helt privat,« siger Ida.

Trivsel for tweens

Ifølge flere undersøgelser handler både drilleri og mobning i skolerne ofte om køn, krop og seksualitet. Sex & Samfund er selv i gang med at analysere omfanget og tør endnu ikke give konkrete tal på fænomenet. Men også rapporter fra Børnerådet, Center for Ungdomsforskning og Statens Institut for Folkesundhed peger på, at der hos børn og unge er en sammenhæng mellem kropstilfredshed og trivsel.

Det er blandt andet derfor, at Christian Graugaard, professor i sexologi på Aalborg Universitet, mener, at det er en god ide med fokus på de såkaldte tweens. For selv om de helt unge endnu ikke er seksuelle i en voksen eller teenagemæssig forstand, møder de stadig et offentligt rum og medielandskab fyldt med nøgenhed og erotiske signaler. Noget som i forvejen kan være svært at navigere i, og som ikke nødvendigvis bliver lettere af begyndende kropslige fornemmelser og sociale knopskydninger.

»Vi ved, det er en aldersgruppe, der er hurtig på tasterne, og hvor der er en enorm social aktivitet. Og dermed også presserende spørgsmål og tvivlspunkter,« siger han.

»Det kan være meget, meget basale, faktuelle ting, som de helt unge kan gå alene med meget længe, hvis der ikke er nogle voksne, de tør spørge. Det kan også være spørgsmål knyttet til følelser og sociale spil. Så der er helt klart tale om en gruppe, som godt kunne trænge til mere opmærksomhed.«

Samme toner lyder fra en række andre forskere i sexologi og børns udvikling. Blandt andet lektor i psykologi ved Københavns Universitet Katrine Zeuthen, der finder den nye rådgivning til de helt unge sympatisk.

»Vi skal huske, at seksualitet er noget, der udvikler sig hele livet. Det handler ikke kun om den voksnes målrettede og kønslige seksualitet. For børn handler seksualitet mere om grænser, følelser og kroppens udvikling,« fastslår hun.

Se mere på www.privatsnak.dk