Det kan lyde som voksenting, men man kan sagtens lære om begreber som fællesskab og demokrati iført ble, blødende knæ og snotnæse.
For mange børn i Danmark begynder i skole uden at have fået tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog eller vores fælles værdier, mener børneminister Mai Mercado, og selv om man endnu har livet foran sig, kan det være brolagt med problemer allerede, inden man har leget sig igennem sit første frikvarter.
Derfor lægger regeringens konservative børne- og socialminister op til en intensiveret indsats over for samfundets allermindste medlemmer – og deres forældre.
»Det er en kæmpe udfordring, at vi har børn, som starter i skolen i dag, og som er mere end to år bagud i forhold til andre børn. Det har en meget stor betydning, fordi vi ofte ser, at de kommer endnu mere bagud gennem et skoleforløb,« siger Mai Mercado i et interview med Berlingske.
Eksempelvis har fire ud af ti indvandrerbørn i København ikke et alderssvarende dansk, når de starter i børnehaveklasse, har resultater af kommunernes sprogvurderinger tidligere vist. I Aarhus har seks ud af ti indvandrerbørn behov for sprogstøtte ved skolestart.
I første omgang handler det derfor om at få forældrene til at benytte dagtilbud som vuggestuer og børnehaver til deres børn, for her får de en introduktion til det danske samfund, mener Mercado.
Mens 86 procent af alle ét- til to-årige børn af forældre af dansk herkomst går i et dagtilbud, gælder det blot lidt over halvdelen af børnene fra indvandrerfamilier – såvel vestlige som ikke-vestlige.
»Det betyder, at 45 procent ikke går i et dagtilbud. Her skabes allerede efterslæbet på de to år, når de skal begynde i skole,« siger Mai Mercado.
Flere undersøgelser peger på de to første år af et barns liv som de vigtigste i forhold til at gøre et barn mest modtageligt for læring. Modtager barnet ingen eller kun en smule læring, bliver det sværere at lære barnet noget senere hen i livet.
På den måde handler det at være i vuggestue eller børnehave på den ene side om det rent kognitive, eksempelvis sproget. På den anden side det sociale. Og så ikke mindst alt det derimellem, understreger ministeren.
»Det handler om, hvordan man understøtter sit barns sproglige udvikling, motoriske udvikling og sociale udvikling,« siger hun:
»Men det handler også om at udvide forældresamarbejdet til at gælde mere end bare at skulle huske, at der er Luciaoptog og julefest på fredag. Det gælder også om forståelse af det danske samfund og den danske kultur, som man meget, meget tidligt oplever ved at gå i en vuggestue eller børnehave. Hvis barnet slet ikke går i daginstitution, så får man ikke de ting ind under huden.«
Børneministeren lægger på den baggrund ikke skjul på, at en øget indsats vil rette sig mod bestemte områder og bestemte familier.
»Det er klart, at har man boet i en ghetto i seks år og aldrig er blevet passet af andre end sin mor, der ikke taler dansk, hvordan i alverden skal man så kunne komme i skole og få en succesoplevelse?« siger Mai Mercado:
»Tiden er inde til endnu mere aktivt at tage hånd om de børn, for vi svigter dem i dag. Det er næsten ikke til at holde ud, at der er børn, som allerede ved indgangen til skolelivet er fortabte. Når vi ser på, hvordan man undgår radikalisering og ekstremisme, er det vigtigt at sætte ind allerede, når børnene går i dagtilbud,« siger hun.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har i forvejen bebudet et opgør med parallelsamfund i Danmark. Det er områder, der med statsministerens ord ikke er »danske i deres værdisæt«.
Bydelene er blandt andet kendetegnet ved en høj koncentration af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, og ved at en stor andel af beboerne står uden for arbejdsmarkedet.
I forbindelse med sin tale ved Folketingets åbning i oktober sagde Løkke Rasmussen: »Rundt om i landet er der slået huller i danmarkskortet. Her lever man uden kontakt til resten af samfundet.«
Statsministeren har nedsat et særligt ministerudvalg, som skal identificere og udtænke en stribe konkrete forslag til, hvordan der kan sættes langt mere målrettet ind over for parallelsamfund.
På Venstres landsmøde i november slog Løkke Rasmussen til lyd for at udforme særregler, som skal rette sig mod de skoler eller boligområder, hvor problemerne findes.
Kort sagt, at man frem for mere generelle virkemidler som hidtil går mere målrettet til værks.
Noget tyder på, at indsatsen mod parallelsamfund ikke alene vil have fokus på bandemedlemmer, religiøse forkyndere eller skoleklasser med en overvægt af tosprogede elever.
For i det øjeblik, man kravler ind gennem hoveddøren til en vuggestue eller vralter ind i en børnehave, træder man samtidig ind i et demokratisk fællesskab efter danske normer, lyder Mai Mercados pointe.
Hér er der ingen forskel på piger og drenge. Man spiser sammen og alle byder ind, når der tales og fortælles historier.
Mai Mercado henviser til en Rambøll-analyse, der har afdækket studier med fokus på, hvordan man udvikler børns demokratiske og sociale kompetencer, som på sigt bidrager til at styrke børnenes modstandskraft mod radikalisering og ekstremisme.
Heri peger man blandt andet på faktorer som dialogen mellem børn og voksne i daginstitutionen, opbygning af fællesskabstanken i daginstitutionen samt forskelligheden i de fysiske aktiviteter.
»Vi kan ikke stiltiende se på, at generation efter generation vedbliver at være dårligt uddannet, uden for job, i kriminalitet og aspiranter til at blive bandemedlemmer, fordi flere ikke formår at få den udvikling, der er nødvendigt for at komme fri af parallelsamfundet. Det er derfor, at der skal sættes ind med forebyggelse meget, meget tidligt,« siger Mai Mercado.
I forvejen har børne- og socialministeren ved lov gjort det muligt at sprogvurdere børn helt ned til to-årsalderen mod tidligere tre år med henblik på at vurdere, om de skal have et obligatorisk dagtilbud. Samtidig fjernede man beskæftigelseskravet for forældrene, så det udelukkende handler om barnets sproglige kompetencer, når det skal vurderes om barnet har brug for obligatorisk sprogstimulering i dagtilbuddet.
Og nu er regeringen i færd med at stramme op på reglerne for private pasningsordninger.
Udover krav om læring, der står mål med de åbne dagtilbud, skal det også være et krav, at dansk er hovedsproget i de private pasningsordninger.
»Man skal ikke kunne flyve under radaren, selv om man i et parallelsamfund bliver passet af en privat passer, der ikke taler andet end tyrkisk. Vi skal ikke acceptere, at børn vokser op uden at kunne tale dansk og med værdier, der hører en helt anden verden til,« siger Mai Mercado.
Berlingske beskrev for et års tid siden, at 2.079 københavnske børn mellem nul og fem år ikke er indskrevet i et pasningstilbud.
Samtidig var 314 københavnske børn på det tidspunkt indskrevet i privat dagpleje, mens 985 børn er indskrevet i en privat pasningsordning, hvor det ikke hidtil har været et krav, at den voksne har dansk som hovedsprog.
Derfor er der københavnske børn, som er født og opvokset i Danmark, men alligevel ikke møder dansk i et pasningstilbud, påpeger Mai Mercado.
Omfanget er dog ukendt.
Netop nu sidder ministeren imidlertid og arbejder på endnu flere tiltag, for vi har, som hun udtrykker det »brug for at få fat i dem tidligere end i dag«.
Selv om det med ministerens ord gøres af kærlighed, kan midlerne godt være hårdhændede.
»Jeg vil ikke være bange for at benytte tvang for at sikre, at vi kan få børnene over i dagtilbud, for det er vigtigt at holde sig for øje, at vi gør det for børnenes skyld,« siger Mercado:
»Vi kan ikke pålægge nogen at møde op, men vi kan ramme dem ved at tage deres børne- og ungeydelse, altså børnepengene.«
Mere konkret ønsker hun ikke at være på nuværende tidspunkt, men det kan handle om at sætte endnu tidligere ind med sprogkrav eller placere børn med tvang.
Tidligere har Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, foreslået, at alle børn per automatik tilmeldes en vuggestue, hvis ikke forældrene har gjort det, inden barnet er seks måneder.
»Det handler dybest set om at skabe bedre forudsætninger for integration. Vi skal tættere på at skabe lige muligheder for alle børn. Og her spiller daginstitutionerne en vigtig rolle,« sagde Mette Frederiksen ved den lejlighed.
Selv om børne- og socialministeren ligesom S-formanden ikke kan understrege vigtigheden af vuggestuerne nok, så vender Mai Mercado sig imod forslaget om automatisk opskrivning for alle.
Hun kalder det »i bedste fald virkningsløst, for man vil jo bare kunne framelde sig«.
»Det er vigtigt at skelne. Jeg er ikke interesseret i at ramme alle familier. Det skal derimod være målrettet parallelsamfundene,« siger Mai Mercado:
»Som konservativ minister omfavner jeg, hvis en familie ønsker mere tid med barnet og mindre institutionalisering, før barnet starter i skole. Der er bare den afgørende forskel, at det barn, der lever i et parallelsamfund, aldrig stifter bekendtskab med det danske sprog og den danske kultur. Det kan jeg ikke være tilhænger af. Dét mener jeg ikke, nogen kan være tilhænger af.«
Regeringen forventes at søsætte indsatsen mod parallelsamfund ved indgangen til det nye år.