»Man må ikke fixe her«
I går holdt værestedet »Reden« på Vesterbro Åbent Hus for beboerne i området og andre interesserede, som ville se, hvad der gemmer sig bag dørene.
I går holdt værestedet »Reden« på Vesterbro Åbent Hus for beboerne i området og andre interesserede, som ville se, hvad der gemmer sig bag dørene.
Ved første øjekast ligner det en strikkeklub. Den store hjørnesofa i lysebrunt læder med lilla fjerpuder ser behagelig ud. De sandfarvede rullegardiner matcher udtrykket i vinduerne hos naboerne på gaden. Alt ser nyt, rent og velholdt ud. Der er også frisk kaffe på kanden, og duften af nybagt mandeltærte hænger tykt i luften. Men plakaten på væggen i lokalet ville få enhver mormor til at kløjes i kaffen:
»Brug altid kondom ved dansk, græsk og fransk«, står der. Værestedet Reden er forbeholdt narkoprostituerede i København, som har brug for et bad, en seng at sove i og nogle gode råd med på vejen. Stedet har ikke altid set så nydeligt ud, som det gør nu. Indtil for nylig stod her kun et par nedslidte sofaer i hjørnet, og gulvtæppet var spækket med hundredvis af brændemærker fra cigaretter.
»Men vi er så heldige, at Idemøbler har sponseret et ansigtsløft til Reden, og de har foræret os nyt inventar for 40.000 kroner. Alle, der kommer her, er afsindigt glade for det,« siger socialrådgiver Bettina Bach, som er tilknyttet stedet.
I går kunne naboer og andre borgere i byen se resultatet ved et Åbent Hus-arrangement. »Generelt har vi et rigtig fint samarbejde med naboerne, men der er selvfølgelig også nogen, som ikke bryder sig om, at vi er her. Og vi tror, at et besøg hertil vil nedbryde fordommene om, hvad Reden er for et sted«, siger Bettina Bach.
Her er ikke tale om et uhyggeligt fixerum, og det er forbudt at indtage stoffer her. Der er vinduer i dørene ind til toiletterne og til badeværelset. Personalet på Reden skal hele tiden kunne se, hvad der foregår.
I køkkenet er der et skab med remedier i, som kvinderne kan få udleveret, når de skal fixe.
»Det er et af vores skadesreducerende tiltag. Her er en pumpe, en nål og en alkoholserviet til at desinficere huden med, inden man stikker,« siger Bettina Bach og tager en lille plasticpose fra en skuffe. »Og her er et crack-kit til dem, der bruger rygekokain«, siger hun og viser en anden redskabspose. Der er ingen formanende ord. Ingen løftede pegefingre. Og kvinderne føler sig forstået her.
En korthåret kvinde kommer ind i køkkenet. Hun er tydeligt beruset. På hendes mørkeblå hættetrøje er erklæringen »Fuck janteloven« printet.
»Jeg vidste ikke, der lå sådan et hyggeligt sted her. Må jeg få et visitkort?« spørger hun, inden hun går igen.