Regeringen har lanceret syv nationale mål for, hvordan danskerne de næste ti år skal få en sundere livsstil. Værket har fået overskriften »Sundere liv for alle« og fylder godt 29 sider. Selve målet kan jeg ikke blive uenig med regeringen om. For selvfølgelig skal vi som ansvarlige politikere arbejde for flere gode leveår for alle – og mindre ulighed i sundhed.

Og selvfølgelig vil færre cigaretter, burgere og pilsnere hjælpe på vej. Ligesom mere bevægelse indlysende er godt. Men det er metoderne, jeg gerne vil sætte spørgsmålstegn ved.

Oplægget sætter nemlig meget rigide mål for, hvor mange der skal holde op med at ryge, og hvor mange der skal drikke mindre end myndighedernes fastsatte grænser for god adfærd. På den måde bliver fokus desværre hurtigt at få et bestemt antal borgere til at se lyset og bevæge sig ind på dydens smalle sti.

For er det virkelig nødvendigt at sætte hårde mål for, hvornår folk opfører sig tilstrækkeligt »rigtigt«? Og betyder det, at målene skal forfølges, »koste hvad det vil«?

Er vi en fiasko i ministerens øjne, hvis vi ikke lever op til de mål, andre har sat for os? Hvis vores børn ikke er glade, hvis de er for tykke eller sidder stille ved deres computere det meste af dagen? Er de så en fiasko? Og er der så en straf i form af afgifter, forbud eller andet bureaukrati for dem, der ikke retter ind?

Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det ikke min vej at gå. At tro på, at man kan lovgive sig til mere sundhed ved at indføre flere love og paragraffer, er lige så fejlagtigt, som da min partifælle Jane Heitmann for et års tid siden bad sundhedsministeren komme med forslag til initiativer, der skulle få os til at leve mindre usundt i weekenden.

Eller som dengang, da et forslag om madpakker i børnehaven var ved at fratage os forældrenes ansvar for at give vores børn den mad, vi mener, er bedst for dem. Det er her, mange politikere går for langt i deres tro på, at de ved bedst.

Jeg vil meget hellere gå oplysningens vej og appellere til det personlige ansvar. Nuvel – det personlige ansvar er da også nævnt i regeringens oplæg – men det fylder alt for lidt. For det er netop her, at nøglen til mere sundhed ligger.

Som politikere er det ikke vores arbejde at detailstyre danskernes liv ved at fortælle dem, hvordan de skal leve. Nej. Vi skal derimod skabe rammerne for folks liv og give borgerne mulighed for at træffe egne valg på et oplyst grundlag.

Et grundlag, der skal være baseret på faglig viden snarere end formynderi og regelstyring fra en bedrevidende myndighed.

Lad os derfor få tilliden og ansvaret tilbage i danskernes liv. Vejen til mere sundhed går gennem en forebyggelse, der understøtter borgerens egen motivation og præferencer for at leve det liv, som den enkelte synes er det gode liv – og ikke det »gode liv«, der dikteres af den offentlige opinion.

Derfor arbejder jeg for at understøtte borgerens eget valg af livsstil – men på et oplyst grundlag, hvor sundhedsvæsenet naturligvis også stiller sig til rådighed med tilbud for de borgere, der vælger at bede om hjælp til for eksempel at lægge tobakken på hylden, få bugt med de ekstra kilo på sidebenene eller ønsker at nedsætte deres forbrug af alkohol.

Det handler om at arbejde med udgangspunkt i borgerens behov og med respekt for, at det er borgeren, der bestemmer over eget liv og egen livsstil.

I Region Syddanmark har vi - som i de andre regioner - netop spurgt borgerne om, hvordan de har det. Det er sket i Sundhedsprofilundersøgelsen 2013, og resultaterne er netop blevet offentliggjort.

Det er vigtig viden, og netop borgernes svar skal vi nu bruge til at tilpasse vores initiativer, så de stemmer overens med borgernes ønsker og behov, i stedet for at sætte en masse regler op for, hvordan de får et bedre liv.

For eksempel arbejder vi lige nu med et stort forskningsprojekt om tidlig opsporing og forebyggelse, der skal hjælpe borgere, som gerne vil ændre på deres livsstil. Her møder vi borgeren i øjenhøjde og hjælper dem videre til kommunale tilbud om forebyggelse – vel at mærke, hvis det er det, borgeren ønsker.

Det handler om at respektere borgernes syn på, hvad det gode liv er for dem samtidig med, at vi sikrer dem flere gode oplyste valg. Det er den tilgang, der sikrer os alle flere gode leveår.