Nødløgne, forflyttede departementschefer og fyrede ministre. De mange skandalesager, der har rullet ind over Slotsholmen de seneste år, har sat gang i en principiel debat om tilliden til embedsmændene og forholdet mellem dem og de ministre, de betjener. Og senest har Jesper Tynells bog, Mørkelygten, tegnet et billede af embedsmænd, der tilskærer tal og jura, så fakta passer på regeringens politik, og diskussionen har fået fornyet styrke.
Det får nu Bo Smith-udvalget, der i sommer fik et år og tre millioner kroner til at granske det danske embedsværk, til at bidrage til debatten. I et notat opridser udvalget de regler og normer, der gælder for embedsmændene i ministerierne, med det formål at give debatten et oplyst grundlag.
»Når man følger den debat, der har kørt intensivt den seneste tid, får jeg det indtryk, at der er usikkerhed om, hvilke regler, der gælder. Hvad den juridiske ramme for embedsværket er, så at sige. Man kan få indtryk af, at der hersker en grad af retløshed på det her område. At der ikke er nogen regler,« siger den tidligere departementschef Bo Smith, der sidder for bordenden i udvalget, og uddyber:
»Jeg vil gerne understrege, at det her ikke er et område, hvor embedsværket har frit slag til at foretage sig alt muligt kritisabelt. Der er en juridisk ramme, og den kan embedsmændene drages til ansvar for, ligesom de kan sanktioneres, hvis de ikke overholder den.«
Balancegang for embedsmænd
Notatet kredser om den knivsæg, embedsmændene balancerer på, når de på den ene side skal være loyale over for den siddende minister, mens de på den anden side skal leve op til de klassiske embedsmandsdyder, der dikterer sandhed, lovlighed, faglighed og partipolitisk neutralitet.
»Embedsmændene har en grundlæggende forpligtelse til at rådgive ministrene på et sagligt grundlag. Men samtidig har de en forpligtelse til at være loyale over for politikerne, der jo bærer det folkelige mandat. Det er en balance, embedsmændene skal kunne håndtere,« lyder det fra Bo Smith.
Han understreger, at lydighedspligten er underlagt embedsmandsnormerne, men at der går en grænse ved, om der er tale om en klar ulovlighed eller ej.
Hvis embedsmanden vurderer, at noget er klart ulovligt, har han både ret og pligt til at sige fra. Men hvis det ikke er klart ulovligt, har embedsmanden pligt til at rådgive og advare, hvis han vurderer, at der er tale om en ulovlighed, men rette ind, hvis ministeren fortsætter. Det er ministeren, der har ret til at konkludere, og embedsmanden skal være loyal over for det.
Mulig gråzone
Udvalget er endnu i en fase, hvor de 15 medlemmer, der blandt andre omfatter den tidligere minister Bertel Haarder (V) og overborgmester Frank Jensen (S), kortlægger og analyserer centraladministrationens vilkår og normer. Et af de områder, der bliver undersøgt, er om der er sket et skred i balancegangen mellem lydighedsforpligtelsen og de klassiske dyder, men først i løbet af foråret vil udvalget have tegnet sig et klart billede.
»Vi kommer endnu ikke med nogen konklusioner, men et af spørgsmålene er, om der er en gråzone i det her. Om det er svært for embedsmændene at håndtere i virkelighedens verden. Det er noget af det, vi gerne vil have reaktioner på,« siger Bo Smith.
På mandag åbner udvalget dørene til åben debat under overskriften "Kan man have tillid til embedsværket i Danmark?", hvor politikere, eksperter og centrale departementschefer forholder sig til problematikken.