Det vestafrikanske land Mali er blevet ramt af endnu et terrorangreb, og denne gang er det gået ud over en FN-base i Kidal i det nordlige Mali.
Nordmali er hærget af islamister, der efter et militærkup i 2012 erobrede store dele af området Mali sammen med det lokale nomadefolk, tuaregerne. De blev siden nedkæmpet af franske styrker, og sidste år indsatte FN en cirka 10.000 mand stor fredsbevarende operation i det nordlige Mali.
Angrebet lørdag kom få dage efter, at en medarbejder fra FNs Minusma-operation blev dræbt af en bombe i Timbuktu længere sydpå. Og det kommer mindre end ti dage efter, at jihadister dræbte 19 og sårede endnu flere i et terrorangreb på et Radisson-hotel i hovedstaden Bamako.
Angrebet i Kidal vidner ifølge emeritus på Københavns Universitet og Afrika-ekspert Holger Bernt Hansen om de store spændinger i det nordlige Mali, og at landet er midt i en meget kompliceret konflikt.
»Konflikten løber 20, måske 30 år tilbage i tiden. Tuaregerne har længe ønsket sig et selvstændigt Nordmali,« fortæller han.
Efter kuppet opstod der en alliance mellem tuaregerne og islamisterne, der vinder terræn flere steder i Sahal-området, forklarer Afrika-eksperten.
»I dag er der formentlig ingen alliance mere. Men, præcist hvordan det hele hænger sammen, er uklart,« siger han og forklarer, at der med Algeriets mellemkomst er forsøgt at skabe en fredsaftale mellem Malis centralregering og tuaregerne.
Danmark bidrager med 15 stabsofficerer
»Islamisterne er ikke med. Der er indgået en aftale, og den er blevet fornyet. Men om den holder, det er meget usikkert,« siger han og tilføjer, at fraktioner blandt tuaregerne ikke føler sig forpliget af forhandlingerne.
Mindst tre er døde efter raketangrebet i går. Endnu har ingen påtaget sig ansvaret for angrebet. Holger Bernt Hansen vurderer dog, at det meget vel kan være islamisternes værk.
»Det er nok mere dem end tuaregerne, der har kapaciteten til at gøre det,« siger han.
Danmark har tidligere haft et Hercules-transportfly i Mali og bidrager i øjeblikket med cirka 15 stabsofficerer til Minusma, heriblandt generalmajor Michael Lollesgaard, der er styrkechef.
FN bad for nylig Danmark om at bidrage yderligere til Minusma med omkring 250 soldater og pansrede køretøjer. Siden har regeringen meddelt, at den fra næste år er klar til at sende bl.a. 30 specialtropper, flere stabsofficerer og et transportfly afsted til den tidligere franske koloni.
Mali blev indtil militærkuppet i 2012 betragtet som et forholdvis stabilt og demokratisk, men også ludfattigt land.
FN-operationen Minusma består primært af vestafrikanere, og med et tabstal på foreløbig 56 mand er det den FN-operation de senere år, der har kostet flest soldater livet.