Det siger den danske ambassadør i landet, Peter Taksøe-Jensen, ifølge Lanka Business.

- Jeg er glad for at sige, at Maersk Line har planer om at komme ind i Sri Lanka og ønsker at investere i nye containerfaciliteter samt deltage i havneudvidelsen i Colombo, har Peter Taksøe-Jensen sagt ifølge avisen.

Den danske ambassadør mødtes tirsdag med Sri Lankas handelsminister, Rishad Bathiudeen, i Colombo. Og ud over Maersk Line pegede han også på Novo Nordisk som en mulig investor i landet.

- Novo Nordisk, som er verdens førende inden for insulinproduktion, er også meget interesseret i at etablere et datterselskab her, sagde ambassadøren.

Ifølge Peter Taksøe-Jensen har to andre danske selskaber indenfor greentech og vandforsyning også kig på Sri Lanka.