Salt, fedt og reperationsbajere er den bedste kur mod tømmermænd. Den, de fleste vælger at benytte sig af på Roskide Festival.
Så er du træt af det bedste fra teltet - Fåborg dåseleverpostej, makrel med mayonnaise og pasta med pesto - så brug en 50er på at styrke dig.
Vi guider dig i samarbejde med Roskilde Festival til fem madklassikere på Festivalpladsen.
Hjalte: Hjaltes byder som altid på brændvarme bagte kartoffel og toasts.
Gringo Bar og Nachos: I år kan Gringo Bar fejre 15 år som fast forsyner af brændvarme nachos og kyllingevinger til Roskilde Festivals gæster.
SkiBurger: Ved Trade Zone finder man festivalens nok mest omtalte burgerbod, den med de store burgere og flæskestegssandwiches.
Mor Toves æbleskiver: Hos Mor Tove er der lidt til den søde tand. Her kan man nyde dampende varme æbleskiver, donuts og crepes med alt tænkeligt tilbehør.
Garlic Bread-Giant Burgers-Greek Meatballs: Tømmermandsmad numero uno. Boden med det lidet mundrette navn serverer den ret, som deler vandene blandt festivalgæsterne, nemlig hvidløgsbrødet. Er du til flute smurt med hvidløgsost, drysset med tomater og mozzarella og med en skvat creme fraiche-dressing på toppen, er det her, det sker.
Husk, at Roskilde Festival har udviklet en app til de madglade, Appetizer. Her kan man få et overblik over festivalens mange madboder.
