To dage før sin 31-års fødselsdag er hun endelig blevet gift. Den farverige svenske prinsesse Madeleine med lystne playboys i bagagen, uendelige antal af fester og så sent som denne uge en færdselsbøde. Prinsen på den hvide hest blev den britisk-amerikanske forretningsmand, Chris O'Neill, med hvem hun stikker af til New York efter dagens stockholmske bryllup.
»Madeleine er en nobody i gyldne klæder. Hvis man vil se mode på højt niveau, skal man tænde for sit tv i dag. Men sagt lige ud: Hun er Se og Hør personificeret på royalt niveau. Fylder ingenting i de svenske hjerter. Til gengæld fylder hun billedbladene med sine kjoler og eskapader,« siger Hans-Åke Persson, svensk historiker, bosat i Sverige og professor på Roskilde Universitet med speciale i det moderne Europa.
I modsætning til sin storesøster, kronprinsesse Victoria, der har taget de svenske hjerter med storm og på mange måder har været det svenske monarkis redning og repræsenterer svensk kontinuitet og fundament, er Prinsesse Madeleine mest af alt kendt for fester og jetset uden kontakt til offentligheden.
»Jeg tror, at svenskeren på gaden synes, hun er sød og køn. Men folk kan ikke spejle sig i de jetsetværdier, hun repræsenterer. Ingen ved rigtig, hvilken rolle hun udfylder i kongehuset. Ældre damer og modeorienterede mennesker finder hende interessant, men hun ligger meget langt fra de kernesvenske værdier,« siger Hans-Åke Persson.
Sprut, en lækker badboy og narko
Det er ingen hemmelighed, at den smukke prinsesse har haft mange bejlere og mange mænd, fra seriøse sportsfolk til badboys med hang til sprut, damer og narkotika. Mest bemærkelsesværdig var nok hendes forhold til Erik Granath, som blev taget for spritkørsel, narkotika og smidt i fængsel for at nikke en skalle på en ung mand. At han også tog Madeleine på brysterne foran alle fotograferne, gjorde ikke hendes liv mindre interessant at følge for sladderbladene.
Selv kom hun i mediemøllen for at parkere en firehjulstrækker på strøget i Stockholm, køre 160 km i timen og kollidere med en handicap-taxa.
Forholdet til Erik Granath gav hende tilnavnet »partyprinsessen« i den svenske presse. De kom sammen i cirka et år. I 2002 mødte hun juristen Jonas Bergstrøm. Hurtigt var pressen ude med friske billeder af to nyforelskede unge i afslørende badetøj. Men forholdet var tilsyneladende meget seriøst. Først som kæreste og senere som forlovet skulle han have været prinsen på den hvide hest.
Og alting så ud til at gå bedre. I 2006 fik hun en bachelor i kunsthistorie, etnologi og moderne historie på Stockholm Universitet. I 2007 læste hun børnepsykologi samme sted. Hun kom seks måneder i praktik i UNICEF i New York, hun involverede sig i humanitært arbejde. I 2009 friede Jonas Bergstrøm til Madeleine, og de blev forlovet. Der var bare det »lille« men.
Den unge advokat bar rundt på en indre playboy, som foldede sig ud i det svenske natteliv under et andet navn. Og da det blev opdaget, at han i 2010 lå i med den norske model og håndboldspiller Tora Uppstrøm Berg, var det slut. Væk, sagde prinsessen.
Vielse på engelsk
Øjensynligt har Madeleine ikke svært ved at tiltrække mænd, og hun fandt da også hurtigt en ny prins. Et smut over Atlanten resulterede i, at Madeleine fandt Chris O'Neill. Den amerikaner, hun i dag skal giftes med. Men selv det har vakt røre. For til forskel fra hendes storesøster, der har giftet sig med en svensk mand af folket, har Madeleine fundet en rig, for folk at se distanceret, amerikansk kapitalist, der end ikke evnede at sige ja i kirken på det svenske sprog, men »I will«.
Vielsen kom til at foregå på to modersmål, og det er meget sigende for det svenske folkedybs splittede forhold til prinsessen, fortæller Thomas Larsen, politisk kommentar på Berlingske, der optræder som ekspert i dækningen på DR1.
»Der er næppe tvivl om, at hun har spillet sine kort uklogt undervejs. Hun er kommet til at fremstå som en jetsetter, der udelukkende har søgt det privilegerede liv og har været mere optaget af at feste end at løse konkrete opgaver for det svenske kongehus.«
Produkt af et afsondret kongehus
Det har ført til en vis reservation fra offentligheden og de svenske medier. Nogle af de problemer, hun har haft, er blevet understreget symbolsk i løbet af ugen, da hun fik en færdselsbøde, fordi hun insisterede på at køre i en busbane.
»For de fleste svenskere blev det til en cementering af, at hun ikke følger de spilleregler, som hun bør. I et større perspektiv er Madeleines skæbne udtryk for, at det svenske kongehus ikke er lige så stærkt funderet eller rodfæstet som det danske. Det svenske kongehus lever mere afsondret for resten af folket. Det er kommet til at ramme Madeleine. Når man ikke har nogen konkret rolle at udfylde, ender man let som party-prinsessen.
Og nu flytter partyprinsessen altså til New York, hvor stadig ingen aner, hvilken rolle hun skal have.
»Udfordringen bliver, hvilke opgaver hun konkret skal løse, hvor meget skal hun repræsentere sig selv og det svenske kongehus. Fordelen for svenskerne er, at det er fuldstændig krystalklart, at det er Victoria, der er bindeleddet til folket og omdrejningspunktet i det svenske kongehus.«
