»Lad mig se dig gå frem og tilbage«. Ja, Nik & Jays dybe tekster kan bruges til meget. I denne omgang er det for at fortælle, at flere danske modefirmaer vælger at tage en del af deres produktion tilbage til Danmark. I stedet for at flytte den frem til de fremmede lande i Østen. Og det er Hot.

»Vi mærker en stigende interesse fra flere danske modevirksomheder, som gerne vil have produceret hos os i stedet for i Østen,« siger tekstilproducenten Thygesen & Birk Fabrics’ administrerende direktør, Jens Møller.