Selv om restauranten Noma nu har været lukket og dermed udelukket fra Michelinguiden siden februar sidste år, er der noget »Nomask« i luften omkring årets uddeling af Michelinstjerner.

Flere danske madanmeldere spår nemlig, at restauranten Barr, der er én af Nomas outlet-restauranter, bliver en af vinderne, når det mandag afsløres, hvilke restauranter der enten får den første stjerne, får endnu en stjerne eller omvendt mister en stjerne i den danske Michelinguide.