»Værsgo. Nu har jeg forenklet grammatik og tegnsætning med MAX-pedalen i bund og forsøgt at gøre sproget tilgængeligt for selv den splitternøgne sprogspasser. Er det dig?«

Sådan lyder de første sætninger i forfatteren Susanne Stauns sprogbog »Fuck, en lækker røv! Basisgarderobe til den nøgne sprogbruger«. Og sådan fortsætter det. Ordet »spasser« indgår 16 gange over de 109 sider.

Det har givet anledning til en heftig debat - ikke mindst på de sociale medier. For er det i orden at bruge ordet spasser?

»Når nu Susanne Staun revser danskernes sproglige evner, så synes jeg, det er forkasteligt, at hun bruger ordet »sprogspasser«,« skriver Lisbeth Galle for eksempel på forlaget Gyldendals facebookside.

Og Kenn Schoop stemmer i samme sted:

»Vel er det for tiden politisk korrekt at bruge sprog og pen til hån og gruppemobning, men særligt agtværdigt er det ikke. Spastikere har rigeligt med benspænd i deres hverdag. Så de har ikke behov for, at deres øgenavn bruges som negativt ladet stempel på andre grupper.«

Nedladende

Heller ikke Spastikerforeningen er vild med betegnelsen.

»Vi bruger ikke det ord og synes ikke, det er særlig smukt. Det er ikke noget, der ligefrem gavner vores sag, for det bærer ved til en forestilling om den spastiske arketype,« siger Mogens Wiederholt, direktør i Spastikerforeningen.

Han har dog ikke tænkt sig at gøre en sag ud af det.

»Vi har ikke nogen fornemmelse af, at ordet »sprogspasser« bliver brugt i en sammenhæng, der har det formål at være nedladende over for spastikere. Ordet er gledet ind i sproget og bliver brugt i forskellige sammenhænge, som vi i Spastikerforeningen nok ikke ville have brugt det i, men sådan er det nu engang blevet, og det lever de fleste spastikere med.«

Mogens Wiederholt fortæller, at man internt i Spastikerforeningen løbende diskuterer, om man skal finde et andet navn til foreningen.

»Spørgsmålet er jo, om ordet spastiker efterhånden er blevet så belastet, at man skal fjerne sig fra det og finde på noget andet. Det kunne være den medicinske betegnelse cerebral parese, som vores skandinaviske søskendeorganisationer bruger.«

Forfatter: Enkelt, præcist og billedskabende

Susanne Staun kan ikke se, at det skulle være et problem at bruge ordet.

»Sprogspasser« har været brugt i over 50 år. Det er enkelt, præcist og billedskabende: Et menneske, der vælter ind i en sætning og laver ravage i den. Jeg opfatter det ord på en helt anden og uskyldigere måde end folk, der hører det for måske første gang. Ifølge ordbogen er én betydning af ordet at spasse »at opføre sig tåbeligt eller mærkeligt«, det vil sige, at vi, der bruger det, har den betydning i tankerne – og ikke noget nedsættende om at være spastisk lammet.«

Hun indskyder, at det ikke er hendes erfaring, at spastisk lammede er berøringsangste. Tværtimod.

»De føler sig »nedladt«, hvis man tager den slags hensyn. Som alle andre mennesker, vil handicappede mennesker gerne ses, og det sker ikke, hvis de marineres i hensynsbetændelse.«

Susanne Staun har fået 640 mails som reaktion på bogen, siden den udkom torsdag i sidste uge. Et fåtal af dem er negative, men dem, der er sure, er meget sure, som Susanne Staun udtrykker det. Det ærgrer hende, at ordet »sprogspasser« fjerner fokus.

»Jeg er ikke gode venner med politisk korrekthed og »krænkelse by proxy«, så den fremherskende følelse hos mig er irritation. Men ordet er da uheldigt, hvis det leder opmærksomheden væk fra emnet.«