»Jeg kan godt lide at udfordre og være kontroversiel. Jeg kan lide at gøre folk forargede.«
Ordene stammer fra en 27-årig Madonna i et interview med New York Times i 1986.
Her knap 30 år efter ved vi, at det ikke bare var tomme ord. Madonna forstod tidligere end de fleste, at provokationen var den mest effektive måde at skabe opmærksomhed omkring sig selv på. Hendes mange ikoniske musikvideoer har gennem årene været katalysator for utallige kontroverser og diskussioner af feminisme, sex, køn og religion. Hun er blevet censureret, beskyldt for blasfemi og er blevet fordømt af religiøse overhoveder.
Sådan var det dengang, og sådan er det i høj grad også i dag, hvor internettet og de sociale medier har været med til at skabe en forargelses-kultur, der som en krudttønde kan eksplodere i mødet med selv den mindste gnist.
Umiddelbart guf for en provo som Madonna, der altid har levet af den slags opmærksomhed. Og som effektivt forskræp til udgivelsen af hendes nye album »Rebel Heart« lykkedes det hende da også at skabe både overskrifter og røre på de sociale medier, da hun for nylig poserede med bare bryster i en fotoserie for Interview Magazine.
Brysterne har vi for så vidt set mange gange før. I musikvideoen til »Vogue« (1990) og i hendes berygtede coffee table-bog »Sex« (1992) for bare at nævne et par prominente eksempler. Dengang var det helt uhørt, at en kvindelig popstjerne var så udfordrende og eksplicit seksuel i sin fremtoning. Men i dag er den vovede og seksuelt aggressive kvindelige popstjerne blevet hverdagskost, når giganavne som Beyoncé, Miley Cyrus, Rihanna og Nicki Minaj selv vælger at smide kludene i feminismens - og oppertunismens - hellige navn.
Spydige kommentarer
Hele den udvikling har Madonna været med til at sætte i gang. Og på den måde har hun været med til at udvide grænserne for, hvad der er acceptabelt i mainstreamkulturen. Derfor var det heller ikke så meget det, at en stor kvindelig popstjerne poserede med bare bryster, der skabte overskrifterne. Nej, det, der vakte mest opsigt og fik de sociale medier til at gløde, var, at en kvindelig popstjerne på 56 år tillod sig at vise sine bryster.
Reaktionerne kom prompte og var ikke til at tage fejl af: Hvad bildte hun sig ind?
I kommentarsporet på gossip-sitet Hollywood Life lød det bl.a.:
»Madonna er en forbandet grim, falsk, gammel ho! Jeg ville ønske hun forsvandt og blev begravet 6 fod under jorden!«
Og samme sted:
»Madonna burde dække sig til. Hun er for gammel til at gøre den slags, ewww.«
Ovre på celebrity--bloggen Perez Hilton skrev en bruger:
»Kvinden er jo syg. Du har børn, din idiot. Gem dem væk og hav noget selvrespekt.«
Og så fremdeles. Skidtsnak i lange baner.
Igen lykkedes det altså for Madonna at finde en ny grænse, hun kunne overskride. På den måde udvider hun endnu engang den positive kropsfeminismes frontlinje. Nu handler det ikke længere kun om, hvordan kvinder kan tillade sig at gå klædt og om retten til at bestemme over egen krop og seksualitet. Nu handler det også om, hvad en moden kvinde på 56 år kan tillade sig.
At problematikken er yderst relevant blev kun understreget yderligere, da Madonna under en optræden ved Brit Awards for nylig faldt baglæns ned af et højt podium for rullende kameraer. Klippet gik omgående viralt, Twitter sydede forudsigeligt af skadefro jokes, og en af de mest delte tweets kom fra den britiske journalist og tv-personlighed Pierce Morgan, der spydigt skrev: »Ambulance for Granny, please. #Madonna«.
I et interview med Rolling Stone Magazine er Madonna nu selv gået ind i debatten:
»Alder er det eneste område, hvor man stadig kan være totalt diskriminerende og snakke lort. Men kun over for kvinder. Ikke mænd. I den henseende lever vi stadig i et meget sexistisk samfund,« siger hun og fortsætter:
»Ingen ville vove at sige noget nedværdigende om sorte eller bøsser på Instagram. Men hvem som helst føler sig i deres gode ret til at sige noget nedværdigende til mig om min alder. Hvorfor bliver det accepteret? Hvad er forskellen på det og racisme eller enhver anden form for diskrimination? Kvinder har generelt accepteret, at der er visse måder, de ikke må opføre sig, når de når en vis alder. Men jeg følger ikke reglerne. Det har jeg aldrig gjort, og det har jeg heller ikke tænkt mig at begynde på nu.«
Et rebelsk hjerte
Madonna bruger tydeligvis kontroversen til at understøtte fortællingen om, at hun har et »Rebel Heart«.
»Jeg vil gerne være den, der åbner dørene for, at kvinder kan forstå og omfavne idéen om, at de kan være seksuelle, se godt ud og være ligeså relevante i deres 50’ere og 60’ere, som de kan være i deres 20’ere.«
Som sådan en meget nobel og nødvendig bestræbelse. For er der noget debatten har vist, er det, at der stadig er grænser for, hvad man kan tillade sig som moden kvindelig popstjerne her i 2015. Der er ting, Madonna ikke må alene af den grund, at der står 1958 på hendes fødselsattest.
Men Madonna insisterer som den første og eneste fra hendes generation på fortsat at spille med i poppens absolutte superliga. Selvom der for længst er kommet yngre og mere hippe modeller til. I den forstand er hun stadig en frontløber. Og som sådan viser hun måske stadig vejen for Miley, Rihanna, Taylor og alle de andre. De bliver jo også ældre en dag.
Hele opgøret havde dog været endnu mere reelt, ærligt og ja, rebelsk, hvis Madonna rent faktisk lignede en kvinde på 56. Og turde stå ved det. Ingen tvivl om, at hun er i topform, men samtidig er alle alderstegn photoshopped væk på hendes pressebilleder. Dermed ender hun uforvaret med at fastholde ungdommen som ideal.
Det helt store spørgsmål er derfor, om hun stadig har mod til at vise sig frem, når alderen på et eller andet tidspunkt begynder at vise sine spor. Først dér ville hun for alvor være en rebel i en verden, hvor pop - i hvert fald for en stund endnu - stadig rimer på en ung krop.