Der skæres i de offentlige forskningsmidler. Det er begrædeligt for samfundet som sådan, men ikke mindst for de forskningstunge virksomheder, som er afhængige af den offentlige grundvidenskabelige forskning og i stigende grad udsender bekymrede opråb. Der er brug for universiteternes forskningsresultater, for som Novo Nordisks forskningsdirektør for nylig udtalte i et markant forsvar for den offentlige forskning: »Vi har aldrig lavet en grundlæggende opdagelse«. Udsagnet var fulgt af en appel til politikerne om at tænke mere langsigtet.
At skabe basis for nye, grundlæggende opdagelser, er vores dagligdag i Det Frie Forskningsråd – Sundhed og sygdom. Vi spotter de mest talentfulde forskere og giver dem midler og rum til at forfølge deres originale forskningsideer. Ideer, som ofte har store perspektiver for enten den offentlige sektors sundhedsydelser eller virksomhedernes produktion af f.eks. medicin. Et eksempel er professor Jens Juul Holst, manden bag Novo Nordisks guldæg Victoza, som ad flere omgange og over en årrække er støttet af rådet til forskning i tarmhormoners betydning for udvikling af diabetes. Rådet investerer risikovilligt i de bedste og mest perspektivrige projekter. Efter grundig faglig vurdering tillader vi os at påstå, at pengene er givet godt ud. Projekterne kommer over tid samfundet og virksomheder til gavn. Det er Jens Juul Holsts forskning et godt eksempel på.
Faldende bevillinger til sundhedsforskning betyder tab af talenter og nye originale forskningsideer. Godt nok prioriteres sundhedssektoren i disse år, men det er jo som at tisse i bukserne, når der alene satses på drift og ikke langsigtet udvikling af sundhedssektorens ydelser via forskningsbaseret viden. Viden, der ofte kan spare sektoren og ikke mindst patienterne for uvirksom medicin og ineffektive behandlinger, og ikke at forglemme ofte er basis for virksomhedernes produktudvikling. Der er behov for, at vi som et udviklet samfund løbende bevarer og styrker vores vidensbase til glæde for hele samfundet.
Et spørgsmål, som ofte kommer op, er, om vi ikke blot kan lade de private fonde tage over? Fonde, som bidrager markant til sundhedsforskningen i disse år. De private fonde gør en fantastisk indsats – ikke mindst inden for sundhedsforskningen, men deres investeringer kan ikke stå alene. Den privatfinansierede forskning er ofte koncentreret inden for bestemte områder, mens den offentlige, frie sundhedsforskning dækker bredt. F.eks. kan man frygte, at den patientnære kliniske forskning vil være nødlidende uden offentlig støtte. En forskning, der er central for at forstå sygdomsmekanismer og udvikling af nye behandlinger til både almindelige og alvorlige sygdomme.
Så lyt til de forskningstunge virksomheders bekymring for faldende budgetter til offentlig forskning, det er dem, vi skal leve af i fremtiden. Der er brug for den offentlige forskning i produktudviklingen og til at sikre en bedre behandling af den enkelte patient i sundhedssektoren.