Hvis Lyngby-Taarbæk var et motto, ville det lyde: »Her går det godt, men vi vil så gerne have, det går lidt bedre.«

Sådan kan man hurtigt opsummere kommunens forhold til det lokale erhvervsliv og dets virksomheder, og der er da også udbredt tilfredshed at spore hos Dansk Industri, DI, når organisationen bliver bedt om at bedømme »erhvervskommunen Lyngby-Taarbæk.«

»Lyngby-Taarbæk har som erhvervskommune et rigtigt godt udgangspunkt og et stærkt image med god infrastruktur, nærhed til gode uddannelsesinstitutioner og en meget veluddannet befolkning. Den kommende letbane, der går lige forbi DTU, vil yderligere forbedre udviklingsmulighederne og indeholder nogle fantastiske perspektiver for byens virksomheder,« siger DI Hovedstadens formand, Søren Larsen.

I Berlingskes Vækstanalyse ligger Lyngby-Taarbæk således pænt. Kommunen placerer sig på en 21. plads for vækst og på en markant fjerdeplads over rammevilkår for virksomhederne, kun overgået af Solrød, Hillerød og Odense.

Også på DIs årlige rangliste af de mest erhvervsvenlige kommuner placerer Lyngby-Taarbæk sig i den gode tredjedel. Her bliver det til en samlet 24. plads ud af alle landets kommuner.

Det er der god grund til at være stolt af, men de gode rammer forpligter, mener bestyrelsesmedlem for Socialdemokraterne og 1. viceborgmester i kommunen, Simon Pihl Sørensen (S).

»Med de rammebetingelser, vi kan præstere, synes jeg faktisk, det er en beskeden placering på DIs rangliste. Hvor mange andre kommuner i Danmark kan for eksempel bryste sig af at have et teknisk universitet? Ingen. Derfor skal vores kommune lære at leve af samarbejdet mellem erhvervs- og universitetslivet,« siger han.

»Det samarbejde har kommunen indtil nu ikke været god nok til at udvikle. Så det, vi blandt andet skal blive stærke til, er at give DTU (Danmarks Tekniske Universitet, red.) de optimale rammebetingelser og dermed gøre Lyngby til en universitetsby, som kan tiltrække de virksomheder, der driver erhvervsarbejde i naturlig forlængelse af grundforskningen på universitetet,« mener Simon Pihl Sørensen.

Hagen ved et brandgodt image

En af de virksomheder, som har set potentialet i Lyngby, er Type2dialog, en konsulentvirksomhed i sundhedssektoren.

»Vi har hurtigt fået etableret et forskningssamarbejde med DTU, for når vi arbejder med kvalitetsudvikling, er det også vigtigt at tænke innovativt, og det hjælper sådan et samarbejde med. Det har ikke været grunden til, at vi har lagt virksomheden her, men det har været en af goderne ved at bo i kommunen,« forklarer virksomhedens grundlægger og administrerende direktør, Helene Hoffmann.

Og der er mange goder ved at bo i Lyngby-Taarbæk, og kommunen er overordnet set også noget af det mest attraktive for erhvervsdrivende. Men der er en hage ved at have et brandgodt image. Søren Larsen påpeger, at der nogle overordnede områder i DIs undersøgelse, hvor de lokale virksomheder efterlyser forbedringer af erhvervsklimaet.

»For det første er det for dyrt at drive virksomhed i Lyngby-Taarbæk. Den kommunale særskat, dækningsafgiften, der i Lyngby-Taarbæk er på det maksimale niveau, bør nedtrappes. Dernæst mener virksomhederne, at sagsbehandlingen ikke er god nok på miljø- og byggesagsområdet,« siger han.

Klare deadlines i sagsbehandlinger

DI har derfor anbefalet kommunen at sætte nogle konkrete mål for, hvor lang tid sagsbehandlingen må tage på de forskellige områder, og det er tilsyneladende blevet hørt på rådhuset.

»Vi har taget DIs anbefalinger til efterretning, og fremadrettet vil der være klare deadlines for forvaltningen i de omtalte sagsbehandlinger,« forklarer kommunens borgmester, Søren P. Rasmussen (V).

»Hvad angår dækningsafgiften er den svær at sætte ned, da den blandt andet hjælper til med at finansiere den nye letbane, som gerne skulle gøre det endnu lettere for kommunen at tiltrække arbejdskraft og kunder fra Ishøj og Lundtofte, når den står færdig,« uddyber han.