December 2002: Formandsposten

»Det var slet ikke en indlysende beslutning, at jeg skulle stille op som formand for partiet. Jeg egnede mig – lidt forenklet sagt – bedre til at være bagmand end til at være formand.

Da Nyrup besluttede sig for at gå, betød det derfor ikke, at jeg besluttede mig for, at jeg skulle være formand. Det var, fordi andre i partiet sagde nej. Der var ikke nogen i den generation, som havde lyst til at give sig i kast med det.