Tillykke med Bayern Münchens Champions League-sejr og ikke mindst dit nye job. Det må give en masse fritid. Hvad skal du bruge den til?
Jeg skal til EU-konferencer rundt i Europa og på studieophold i Rusland og diskutere Syrien. Derudover skal jeg se Champions League-håndbold i weekenden. Ligge på en sofa. Dase i solen. Vise min gode ven Søren Pind og hans børn München. Men det bliver ikke til sæsonkort til Bayern Münchens hjemmekampe, for jobbet som prorektor er lige så krævende som at være politiker.
Er du stadig Venstre-kvinde?
Absolut. Det ville da også være besynderligt, hvis ikke man måtte have meninger, selvom man er ansat på universitetet eller i erhvervslivet.
Hvad har været dit livs længste minutter?
»Jeg har oplevet at miste begge mine forældre til en grufuld demenssygdom. En krydsning af alzheimers og parkinsons. At få den meddelelse er det værste, man kan opleve på det menneskelige plan. Et langstrakt sygdomsforløb, hvor du ser dine kæreste visne væk for dine øjne. De længste minutter var ved mit mors dødsfald, hvor jeg heldigvis var til stede. Det var jeg desværre ikke ved min fars. Det gør stadig ondt.«
Hvad er det største gys, du selv har oplevet i dit liv?
»Det var klimatopmødet, da jeg stod til at overtage klimaministeriet. Obama, Merkel og alle verdens ledere kom til København, og det gik mildest talt ikke efter planen. Vi har helt ude i free-style og en kolossal improvisation. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan vi kom videre herfra. Når man kiggede ind i medarbejdernes øjne, var der helt tomt. De havde arbejdet på det her i to år og dårligt set deres familier. Hopenhagen blev til Problemhagen. Det var et gys som klimaminister at skulle motivere dem de første par uger.«
Hvad anser du for at være den mest utiltalende tendens i tiden?
»Smartphones. Jeg lider selv af den. Man mister nærværet, når man kigger ned i en smartphone frem for at se den person, man taler med, i øjnene. Jeg ser mange par på restauranter, der sidder og surfer. Man kan spørge sig selv, hvor mange bogsider, man har læst sig igennem på en uge kontra antal af netsider. Ikke et ondt ord om internettet, men det giver mere fordybelse at læse en samlet fremstilling af Helmut Kohls kanslertid end at læse nogle forskellige artikler fra Der Spiegel eller Süddeutsche.«
Hvem er din største helt fra den fiktive verden?
»Kermit fra The Muppet Show, som synger »It’s Not Easy Being Green«. Både som minister og prorektor bruger jeg ofte sloganet. Min ambition er netop at få fjernet det lille ord »not«. Han er jo lidt den uheldige helt i den serie. Enmandshæren. Kermit betyder faktisk »uden misundelse eller jalousi«. Det er et godt budskab.«
Hvornår føler du dig mest sexet?
»Jeg kan sige så meget, at det ikke er i en Bayern München-trøje. Men jeg er nok mere den sporty type, så det er ikke noget, jeg går voldsomt meget op i.
Hvad ser du som din største succes?
»Mit ægteskab. Uden konkurrence. Vi blev gift i 1997. Specielt årene som minister var fuldstændig uforudsigelige. Der skal ægtefællen acceptere, at man bliver nødt til at smide alt, hvad man har i hænderne, hvis der udvikler sig en dårlig sag. Der har min mand været god til at sige til, når jeg skulle stoppe, og at jeg skulle huske at leve livet. Lade være med at tage papirerne med til spisebordet.«
Og største fiasko?
»Mit franske. Jeg kan dårligt bestille en menu. Det er en fiasko af de store. Særligt når jeg ser på, hvor stor en gave det er at beherske det tyske sprog, som jeg fik med mig i vuggegave. Men både som prorektor og i international politik er fransk meget vigtigt at kunne beherske. Nelson Mandela har sagt det bedre end nogen andre: Hvis du taler til en mand i et sprog, han forstår, går det til hans hoved. Hvis du taler til ham på hans sprog, går det til hans hjerte.«
Hvad er det bedste, en mand har sagt til dig?
»Jeg kan afsløre så meget, at det foregik i et vandfald i Mexico, og at det var noget med at gå ned på knæ. Mere vil jeg ikke sige.«
Hvad er dit motto?
»Vi har før været bagude og tabt. Det kom sig af, at på mit gamle fodboldhold var det sådan, at når de andre scorede, stod venstrewing og klappede og sagde: »Kom så piger, vi har før været bagude og tabt.« Det er ironi. Hvis man har distance til sig selv, tror jeg, man kommer lettere gennem tilværelsen. Det slogan har jeg taget med mig til andre dele af livet. Jeg har altid forsøgt at leve op til mit navn. Lykke.«
Har du en hemmelighed, du gerne vil dele med os andre?
»Som barn gik jeg i Lederhosen, som er tyske læderbukser. Jeg konkurrerede med Christian fra min klasse om, hvem der kunne have dem på længst. Så det blev til nærmest hele året rundt. Mig bekendt findes der heldigvis ingen billeder af det. En af måderne, man kunne overleve det på, var at have tyske uld-strømper på. Så det har været et meget kønt syn på Sankt Petri, den dansk-tyske skole.«