Den 3. februar skal et panel diskutere, hvorvidt midlet har en positiv virkning på kognitive funktioner som for eksempel opfattelses- og koncentrationsevnen. Det skriver Bloomberg News med henvisning til en meddelelse fra FDA.
Eksperterne på området er i øjeblikket uenige om, hvorvidt midlet har en effekt på de kognitive funktioner, skriver nyhedsbureauet.
I Europa har Det Europæiske Lægemiddelagentur, CHMP, tidligere i år tilkendegivet en positiv holdning til at opdatere indlægssedlen for Brintellix med data, der viser midlets effekt på kognitive funktioner.
Lundbeck har tidligere spået et salgspotentiale for Brintellix på 5-10 mia. kr., og selskabets ledelse har tidligere signaleret, at anerkendelsen af de kognitive effekter er vigtige for at nå den øvre del af estimatet.
Det danske medicinalselskab markedsfører Brintellix sammen med japanske Takeda.