Det annoncerer lufthavnen fredag i forbindelse med fremlæggelsen af de nye udvidelsesplaner, der skal skabe plads til i alt 40 mio. passagerer årligt.

- Når vi ser på de 9000 job, så kan man se, at det i ratio er lidt mindre, end hvis man kigger på, hvor store vi er i dag, og hvor mange arbejdspladser, der i dag. Så det er en faldende ratio, selv om det er 9000 arbejdspladser vi taler om, forklarer Thomas Woldbye, der er administrerende direktør i Københavns Lufthavn til Ritzau Finans.

Udvidelsen vil medføre en del automatisering og selvbetjening, men den menneskelige arbejdskraft vil stadig være nødvendig, mener Thomas Woldbye.

- Der er stadigvæk masser af ting, der skal ske i lufthavnen, som sker i dag, også selv om det bliver automatiseret. Der skal stadigvæk checkes folk ind, der stadigvæk være folk i security, og der skal stadig være folk, der skal vedligeholde fly, og dem kommer der jo flere af, siger han.