Louise Mieritz: Jeg er besat af at udvikle mig
Skuespiller Louise Mieritz vil gerne omgive sig med mennesker, der kan udvikle hende som person. Hun er lige nu aktuel i musicalen »Jeg elsker dig?!« på Folketeatret.
Skuespiller Louise Mieritz vil gerne omgive sig med mennesker, der kan udvikle hende som person. Hun er lige nu aktuel i musicalen »Jeg elsker dig?!« på Folketeatret.
Min største last
er kaffe og kage. Jeg tager på bare ved at kigge på en kage, men hvis jeg slet ikke tænkte på det, så ville jeg spise kage hver dag. Jeg har måske i virkeligheden ikke en sød tand men tyve søde tænder. Kagen under jeg ikke mig selv særlig tit, men en god kop kaffe kan nærmest redde min dag.
Jeg vil gerne opleve
Kate Bush live. Hun har været en kæmpe inspiration for mig både som sangerinde og kunstner. Jeg har set billeder af hendes koncerter, som ser fantastiske ud. I stedet for, at der stod 25 dansere bagved hende, var det hende selv, som kastede sig rundt i en flagrende kjole. Jeg tror aldrig rigtig, at jeg har været til sådan en stor koncert, hvor jeg er kommet derfra med en kæmpe oplevelse.
Jeg vil gerne møde
komikeren Louis C.K. Der er noget fuldstændigt uforfængeligt over ham. Det er inspirerende, når folk er så kompromisløse. De satser, og så må det bære og briste, og i hans tilfælde bar det. Jeg ville gerne hænge ud med ham i New York og drikke øl og grine ad ting og sager. Man tror altid, man skal spørge folk om alt muligt, men det kommer aldrig til at ske.
Jeg træner
yoga og pilates, når jeg kan. Jeg går egentlig bare i et fitness center, og hvis jeg kan nå en yogatime, tager jeg den, og hvis jeg kan nå en pilatestime, bliver det den. Det gode ved yoga er, at det fokuserer på åndedrættet. Det kan godt være noget, jeg glemmer. Når jeg stresser, glemmer jeg faktisk helt konkret at trække vejret.
Min bedste madoplevelse
var da jeg var i Cannes med min mand. Vi spiste på en helt almindelig fransk bistro, som lavede rørt tartar med pommes frites til. Jeg ved godt, at det er lidt kedeligt, men det var helt fantastisk. Siden da har jeg ledt efter en tartar, som kunne matche den, men uden held.
Det næste jeg køber
er en stor busk. Vi har et sommerhus med et rækværk, hvor der er lidt langt ned, så jeg vil gerne plante noget, som er blødt at falde på, hvis man falder ud over kanten. Jeg har lovet mig selv, at der i år skal plantes en busk. Jeg aner ikke, hvordan den skal se ud, og jeg har slet ikke forstand på planter, så det er lidt det, der har afholdt mig fra at gøre det.
Jeg gider ikke
spilde min tid. Det er det værste, jeg ved. Jeg er lidt besat af at udvikle mig, og jeg er nok lidt optaget af hele tiden at bruge min tid på at lære ting eller være sammen med folk, som er klogere end jeg. Det kan jeg bedst lide, og når det ikke sker, kan jeg somme tider komme i situationer, hvor jeg føler, at jeg spilder min tid.
Jeg vil gerne rejse til
Tokyo. Min mand har lige været der, og han bliver ved med at insistere på, at vi skal tage dertil sammen. Jeg har ikke besøgt Østen endnu, og det er en verdensdel, som jeg glæder mig til at opleve. Jeg kan egentlig ret godt lide at opleve nye kulturer og mennesker, når jeg rejser. Det er meget mere magisk end at stå i kø foran den samme seværdighed som de andre turister.
Min kæreste ejendel er
min computer. Det er mit arbejdsredskab og min fremtid, og alle mine ideer ligger på den, ligesom billeder fra min fortid. Det ville virkelig være noget møg, hvis den gik i stykker. Hvis ens hjem brændte, ville man redde sin computer. Før i tiden var det fotoalbums, nu er det computeren. Jeg hæfter mig ikke så meget ved ting, og jeg har ikke så meget nips.
Det bedste råd
jeg har fået, er noget, min mand siger. Det er svært at efterleve, men jeg kan stadig ret godt lide det. Han siger, at man altid skal give en lille smule mere, end man selv forventer at få. Det er et godt råd, som man både bør efterleve i sit arbejde og på et personligt plan.
Jeg sætter pris
nysgerrige mennesker med høj integritet. Med det mener jeg folk, der hviler i sig selv ud fra deres egen kerne, så de er forankret nok til at åbne sig op og være nysgerrige af et oprigtigt hjerte. Så føler jeg, at de kan se ud over deres egen næse.
Jeg slapper bedst af med
tv-serier. I øjeblikket er jeg rigtig glad for den tv-serie, som hedder »Girls.« Den har bare et eller andet superautentisk, uforfængeligt og en direkte-på-kornet form for humor. Den kradser mere i overfladen end for eksempel »Sex & The City«, som den ofte bliver sammenlignet med.
Jeg vil aldrig
igen udsætte min krop for voksbehandlinger. Jeg er allergisk over for det, og jeg har haft nogle rimeligt pinlige, pinefulde og groteske oplevelser. Så kan folk selv tænke sig til resten.
Sidst, jeg gjorde nogen glad
var da vi i løbet af den her uge spillede turne med »Jeg elsker dig?!« i hele landet, og til den seneste forestilling stillede folk sig op og klappede. Mange gæster i salen var lidt ældre, så der kan være lang vej op, og når de så rent faktisk stiller sig op og klapper, ved man, at man har gjort dem glade.