Der er kun tre uger til kommunal- og regionsvalgene, og lokalpolitikere har indlysende travlt med at finde emner, de kan profilere sig på. Problemet er, at de alle sammen vil det samme, de er bare ikke enige om, hvordan man får det. De vil have pæne boligkvarterer, gode skoler, ordentlige forhold for børn og gamle, et sundt miljø og frem for alt vil de have tryghed for borgerne.

Ikke et af emnerne består negationsprøven. Kan man forestille sig en politiker, der stiller sig op og siger, vi skal have dårlige skoler, børn og gamle skal ignoreres, miljøet skal være usundt og borgerne skal være utrygge? Næppe. De kan sagtens, når valget er overstået, føre en politik, som fører til en eller flere af de forhold, men det er ikke noget, de reklamerer med.

Her på det sidste har en række syd- og sønderjyske borgmestre fået den ide, at der skal flere overvågningskameraer i det offentlige rum. For at skabe tryghed, naturligvis. I dag er det politiet, der afgør, hvor overvågningskameraerne skal sættes op, men lokalpolitikerne synes, at den afgørelse i fremtiden skal ligge i kommunalbestyrelsen. De får foreløbig støtte både fra Venstre og Dansk Folkeparti ud fra den sang, vi har hørt rigtigt mange gange: »Hvis man ikke har gjort noget forkert, så har man jo ikke noget at frygte.«

Læser de mennesker aldrig en bog? Jeg vil gerne foreslå Ray Bradburys Fahrenheit 451, George Orwells 1984 eller Aldous Huxleys Fagre ny verden. Men det er naturligvis nemmere, hvis man kan udtale sig ubelastet af viden. Var der ikke engang noget med, at Venstre var et liberalt parti?

Forskning viser, at overvågningskameraer ikke forebygger forbrydelser. Langt de fleste af de voldelige overfald, der foregår i nattelivet, sker under indflydelse af sprut og stoffer i ophedede situationer, hvor man ikke lige husker overvågningskameraet. Planlagte alvorlige forbrydelser finder sted i områder, hvor Big Brother ikke kan se med. Selvfølgelig kan kameraerne medvirke til opklaring af forbrydelser, og derfor er det også, at politiet har fundet det fornuftigt, at sætte kameraer op f. eks på øde stationer. Når de ikke finder dem nødvendige i værtshuskvarterene er det muligvis fordi, værtshusslagsmål som regel sker i overværelse af vidner.

Kina-eksperten Jan Larsen har for nylig på netmediet POV beskrevet overvågningssamfundet Kina, så hårene rejser sig. Ikke alene har de kinesiske myndigheder sat 176 millioner kameraer op over hele landet. De arbejder intenst på at blive verdensdominerende på kunstig intelligens. Allerede nu har de i flere storbyer koblet kameraer med en ansigtsgenkendelsesdatabase, som på få sekunder kan vise hvem, der går på gaden. Alder, køn, og farve på tøjet dukker øjeblikkeligt op i en lille faktaboks.

Allerede nu bruges teknikken til at straffe trafiksyndere, men målet er kontrol og overvågning for at sikre social stabilitet.

Men dem, der retter sig efter de kinesiske myndigheder, har naturligvis ikke noget at frygte. Kineserne er overbevist om, at det bliver en stor eksportvare.

Fik I den kommunalpolitikere?