Lokaldemokratiets helbred er skrantende, og der er intet, der tyder på, at det healer sig selv. Diagnosen stilles i en rapport om de lokale demokratiers ve og vel, som økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) præsenterer resultaterne af i dag.
Læser man de kolde fakta i rapporten, tegner der sig et billede af et lokaldemokrati på vej ud af borgernes bevidsthed. I en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af analyseinstituttet KORA, svarer kun 17 pct., at deres lokalpolitikere er lydhøre. Det er 10 pct. færre end i 2001. Lakmusprøven for nærdemokratiets velbefindende – stemmeprocenten – vækker også stof til eftertanke. 75 pct. svarer, at de helt sikkert vil stemme til kommunalvalget 19. november i modsætning til 87 pct. ved valget i 2009 – et valg, der vel og mærke resulterede i den laveste vælgertilslutning i 35 år med deltagelse af kun 66 pct. af de stemmeberretigede.
Kommunernes øverste chef, Margrethe Vestager (R), erkender, at lokaldemokratiet er »udfordret«. Hun ønsker, at rapporten skaber debat om, hvordan danskerne bliver mere entusiastiske omkring deres nærdemokrati.
»Fra nu af vil vi udvikle demokratiet i stedet for at være passive i vores håndtering af det,« siger hun.
Økonomi- og indenrigsministeren mener, at opgaven hovedsageligt ligger hos kommunerne, men på rapportens anbefalinger vil hun nedsætte et udvalg, der skal lave et serviceeftersyn af de lovfastsatte kommunale høringer. Netop høringerne – der skal sikre borgere og virksomheder i at blive hørt på rådhuset – bliver i rapporten kritiseret for at være mere som »rituelle processer, end som rum for dialog og reel inddragelse i beslutningsprocesserne«. »Så udfordringen bliver at finde bedre måder til, hvordan borgerne oplever, at de har reel indflydelse,« siger Margrethe Vestager (R).
KL: Vi har ikke spillet fallit
Næstformand i KL, Erik Fabrin (V), hilser ministerens debatoplæg velkommen, og han anerkender til dels konklusionerne om kommunernes stive traditioner for borgerinddragelse. Men han understreger samtidig, at kommunerne allerede er i fuld sving med nye metoder til at inkludere almindelige borgere i de politiske beslutninger.
Set i lyset af rapportens konklusioner, har kommunerne så ikke spillet fallit i forhold til borgerinddragelse?
»Det synes jeg bestemt ikke. Men man skal være vældig opmærksom på, at hvis ikke man holder dialogen ved lige ude i kommunerne, så er det noget, der let sker. Derfor skal man tage det her vældig højtideligt,« siger Erik Fabrin.
Ekspert: Skab unge byrødder
Særligt de yngre generationer har svært ved at få øjnene op for det spændende ved lokalpolitik, viser demokratirapporten. Ved kommunalvalget i 2009 var det kun 45 pct. af de 18-21-årige, der stemte, mens valgdeltagelsen for de 60-69-årige var 80 pct.
Ulf Hjelmar, programleder ved KORA og ansvarlig for spørgeskemaundersøgelsen til demokratirapporten, understreger, at kommunerne får den største demokratigevinst ved at få de unge mere involveret i lokalpolitik.
»Vi ved, at hvis man får de unge til at stille op til byrådene og blive medlemmer, så føler andre unge, at de i højere grad er repræsenteret, og deres interesse for lokalpolitik er blevet øget,« siger han.