Bortset fra, at de fleste medvirkende ligner noget fra en sketch med Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt, og maden er blitzet synder og sammen i en fotografisk æstetik, der ligger lysår fra dagens comme il faut, så er der faktisk meget godt at hente i den stak gamle Mad & Gæster, som en god kollega tog med en dag her på redaktionen. Små vidnesbyrd om en tid, der har forandret sig. Meget.

Magasinerne er dateret 1970-1973 og giver altså et indblik i, hvad det smarte, madglade bedre borgerskab i Danmark spiser, mens Salvador Dalí sidder i Paris og arbejder på sin kogebog sammen med de førende restauranter i den franske hovedstad.

»Det ægte franske køkken« hedder et tilbagevendende element i Mad & Gæster, som viser, at det ikke bliver finere end fransk madlavning der i starten af 1970erne.

»Her er der ingen løg og pølser under loftet,« kan man læse i en omtale af bistroen Trois Marches på Ile de la Cité i Seinen.

»Når man har siddet og hygget sig lidt med monsieur Lafittes peberbøf og husets beaujolais, er det ligesom, det går op for én, at »pariserstemningen« måske ligger i andre ting end løg under loftet og falske bjælker,« står der i juninummeret fra 1970.

I samme nummer finder man i Birgitta Hillingsø og Astrid Slebsagers løsslupne sankthans-fotoreportage, hvor der grilles igennem, så kvinderne næsten ikke kan være i deres Dranella jumpsuits af bar lykke over deres grillbøf, og så det nærmest blafrer i mændenes vildvoksende kindskæg og karryfarvede habitter, når de drikker dus med hinanden og bombarderer kvinderne med vittige kommentarer. »Herligt. Du bliver slettet på listen over passagerer til Bloksbjerg,« som en mand i et let lyseblåt sommersæt siger til en kvinde, da hun skænker ham et glas vin mere.

Her er annoncer for Kijafa kirsebærvin, for »Naturligt alkaliskt vatten« fra svenske Ramlösa, for Patek Philippe armbåndsure til 4.500 kroner, for Tapio Wirkkalas i dag eftertragtede drinksglas for iittala og for den lille buttede Mateus-rosé med kælenavnet »Den Livlige Portugiser«.

I juni 1972 sidder John Price på forsiden sammen med Helle Virkner Krag, som han interviewer om alle de celebre gæster, hun har haft til middag i Skiveren som statsministerfrue. Hun oplyser blandt andet, at hun bedst tåler gedeost, for »geden er et let dyr. Koen er tung, og det tunge tåler man ikke så godt.« Det tip er hermed givet videre ...

Den tunge mad ser imidlertid ikke ud til at bekymre hverken det purunge kokketalent Søren Gericke, der er ved at skabe sig et navn og bliver portrætteret af John Price. Og der er også »riiigeligt med smør« (som Prices sønner har taget til sig i dag i deres TV-udsendelser) i form af Lurpak-annoncerne med Danmarks første TV-kokke, Aksel og Konrad.

I den mere hverdagsorienterede del af Mad & Gæster finder man 12 sider om et af tidens helt hotte emner, nemlig dybfrost. Mens læsernes egne problemer besvares af blandt andre H. Skjalm P., som dengang var en mand af kød og blod, der lød det borgerlige navn Hagbarth Skjalm Petersen. Hans køkkenbutik lever videre på Nikolaj Plads i dag, mens Mad & Gæster ikke findes mere.