Ganske vist gør regeringen en dyd ud af, at de politiske ambitioner fastholdes trods aflyste planer om at hæve pensionsalderen.
Men statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har med sin udmelding mistet en af grundpillerne i regeringens økonomiske politik, der er bygget op om et mål om at øge beskæftigelsen og løfte velstanden med 80 mia. kr.
Flere økonomer sår således tvivl om, hvorvidt det bliver muligt at indfri ambitionen om at udvide arbejdsudbuddet med op mod 60.000 personer frem mod 2025, som det står nedfældet i regeringsgrundlaget.
»Det er dét, man kalder en meget stor udfordring,« siger professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.
Ud fra en rent økonomisk betragtning opnår man den største effekt ved at lade folk blive længere på arbejdsmarkedet, påpeger økonomiprofessoren, og ved at måtte droppe de offentliggjorte planer om at hæve pensionsalderen med seks måneder har man dermed mistet det mest oplagte redskab.
»Det sætter regeringen under et gevaldigt pres. På lidt længere sigt må man nedskrue ambitionerne for beskæftigelsen eller finde andre redskaber. Men sagen er, at man kan ikke sige, at så gør man bare den her ting i stedet. Det kræver formentlig en del forskellige tiltag for at opnå noget tilsvarende, hvoraf flere vil føles forholdsvist hårdhændet. Man kan altid kigge på eksempelvis varighed og niveau for overførselsindkomster, men det er svært at se, hvilke andre forslag, som ikke er værre ved dem, de rammer, end forslaget om pensionsalder,« siger Bo Sandemann Rasmussen.
Samme holdning kommer fra Torben M. Andersen, der er professor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand:
»Det er jo ikke tilfældigt, at forslaget om højere pensionsalder kom frem. Det er teknisk en nemmere måde at få noget, der har en betydelig effekt, både på arbejdsmarkedet og på de offentlige finanser.«
»Politikerne spiller hasard med opsvinget«
Lars Løkke Rasmussens oprindelige 2025-plan byggede primært på tre finansieringskilder i form af en fremrykket pensionsalder, beskæring af rentefradrag og SU-besparelser. Foreløbig er de to første opgivet, mens en SU-reform er udskudt.
Også cheføkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er skeptisk over for regeringens plan om at øge beskæftigelsen med 55.000-60.000 de kommende år.
»De lavthængende frugter er høstet, og jeg mener ikke der er så meget mere at hente i forhold til at øge arbejdsudbuddet,« siger han.
Hos den liberale tænketank Cepos ser cheføkonom Mads Lundby Hansen de droppede pensionsplaner som et tilbageskridt men påpeger, at der er andre veje at gå for at øge beskæftigelsen.
Mads Lundby Hansen peger i første omgang på en sænkelse af topskatten, et stop for tilgangen til efterløn samt lavere dagpenge.
»Reducerer man eksempelvis dagpengene med ti procent vil det ifølge Dagpengekommissionen øge beskæftigelsen med 13.000 personer. Det vil være noget, der kan virke her og nu. Du kan også standse tilgangen til efterlønnen i 2019, hvilket vil give 40.000,« siger han.
Men er sagen ikke den, at den politiske virkelighed gør disse forslag tæt på umulige?
»Jo, men så må politikerne på Christiansborg tage stilling til, om opsvinget skal kunne løbe i flere år. Er man ikke indstillet på at lave reformer, der øger arbejdsudbuddet mærkbart på den korte bane, er der en betydelig risiko for, at opsvinget stopper, fordi virksomhederne ikke kan besætte ledige stillinger. I så fald må man bare sige lige ud, at politikerne spiller hasard med opsvinget.«
Et bredt folketingsflertal blev for år tilbage enige om, at pensionsalderen skal hæves i takt med, at danskerne lever længere. Men allerede i dag er levetiden steget mere end forventet, og Løkke-regeringen har ønsket at hæve pensionsalderen igen.
Forslaget gik konkret ud på at hæve pensionsalderen med seks måneder ud over det allerede aftalte til 67,5 år. Vurderingen var, at det isoleret ville øge beskæftigelsen med 12.000 fuldtidspersoner i 2025, hvilket kunne give knap fire mia. kr. i øget økonomisk råderum.
En fælles front af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti gav imidlertid Løkkes planer det politiske dødsstød.
»Dejligt meget mere udfordrende at være finansminister«
De Radikales leder, Morten Østergaard, forholder sig skeptisk over for Løkkes tilbagetrækning af planerne om en hævet pensionsalder.
»Man kan godt vende ryggen til en af løsningerne men ikke til problemet. Det er tilsyneladende lettere at drive et flertal i Folketinget ind på det her spor, når vi populært sagt står i lort til halsen, som vi gjorde under finanskrisen. Lige nu styrer vi mod en gentagelse, hvor vi med en fascinerende ro fuldstændig overhører advarslerne,« siger han.
I finansminster Kristian Jensens (V) øjne er de droppede planer om pension dog ikke er lig med slækkede ambitioner.
»Det er vigtigt at holde fast i, at der er forskel på mål og midler. Målet er at udvide arbejdsudbuddet, og midlet kunne være at ændre pensionsalderen. Det har vi ikke kunnet komme igennem med, så prøver vi andre midler,« siger han.
Kan du følge økonomerne, der siger, at man har mistet et vigtigt værktøj, og det dermed bliver sværere at indfri målsætningen?
»Jeg anerkender fuldt ud, at økonomerne har ret i, at hvis man lægger et værktøj fra sig, så skal man arbejde hårdere med de andre værktøjer, der måtte være. Jeg deler bare ikke opfattelsen af, at målet ikke kan nås. Når jeg kigger på, at vi har knap 700.000 voksne danskere uden for beskæftigelse, så mener jeg, det er realistisk at nå en målsætning om at øge arbejdsudbuddet med 55.000 til 60.000.«
Udover danskere uden for arbejdsmarkedet peger finansministeren også på et mere målrettet uddannelsessystem samt motivation af deltidsansatte til at arbejde mere som veje at gå, der kan få stor effekt.
I har selv sagt, at pensionsalderen var det oplagte sted at starte med henblik på at nå målet. Hvor meget sværere er det blevet at være finansminister i regeringen?
»Det er blevet dejligt meget mere udfordrende at være finansminister. Og jeg holder af udfordringer.«
Regeringen ventes inden længe at fremlægge andre initiativer, der har til formål at øge beskæftigelsen.