Det må have gjort ondt i sjælen på Helle Thorning-Schmidt og S-ledelsen at se Dansk Metals formand, Claus Jensen, tale på førstedagen af Venstres landsmøde i Odense.

For Lars Løkke Rasmussen er forbundsformanden selvsagt en alliancepartner, som er sin egen vægt værd i guld for Venstre. Med sin optræden var Claus Jensen ikke alene med til at cementere det budskab, som Løkke allerhelst ville sende fra Odense - nemlig at Venstre er Danmarks nye store folkeparti for alle arbejdende danskere. Med sin blotte tilstedeværelse var Claus Jensen desuden med til at kaste gift ud for alle S-kampagnerne om, at Løkke med sin politik vil underminere og svække velfærdssamfundet.

Løkkes invitation til Claus Jensen om at deltage i landsmødet var derfor et genialt politik skaktræk. Men nok så væsentligt var forbundsmandens visit også en understregning af, at hele fagbevægelsen - før eller siden - kommer til at tage bestik af, at stadigt flere medlemmer stemmer på Venstre og DF. Og ikke S.

Set i det perspektiv var Claus Jensens optræden med til at tegne konturerne af det magtskifte, der bliver en realitet ved næste valg, hvis målingerne til den tid fortsat viser massiv blå dominans.

I indledningen til sin tale understregede Løkke netop budskabet om bredden i Venstre, da han betonede, at Venstre ikke sætter "kunstige skel mellem selvstændige og lønmodtagere, mellem arbejdere og akademikere, mellem offentlige og private ansatte. "I Venstre hylder vi hver enkelt dansker, der passer sit job. Vi tager deres parti. Vi er deres parti!," lød det fra talerstolen. Dermed fik Løkke defineret Venstres position som folkeparti og sikret et godt afsæt for sin afgørende politiske melding fra landsmødet, som handler om, at alt for mange danskere ikke arbejder.

Løkke kaldte det uholdbart, at mere end 800.000 voksne er på overførselsindkomst, og han pegede på, at vi blot behøver at se til Sverige for at finde løsninger. Hvis vi herhjemme fulgte svenskernes eksempel, ville vi ikke have 800.000 mennesker på overførsler, men ”kun” godt 500.000, fremhævede han.

Centralt i talen var konstant budskabet om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Løkke henviste til en avisannonce, hvor et dansk firma søgte efter polakker, som kunne tænke at uddanne sig til bus- og lastbilchauffører i Danmark. Han understregede, at han havde respekt for de polakker, som ville melde sig. Men han pegede også på det paradoksale i, at parallelt med at antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er steget, så er antallet af østeuropæere i job herhjemme næsten fordoblet. "Vi har på den ene side 47.000 kontanthjælpsmodtagere, der bør være klar til at tage et job. Og på den anden side 49.000 østeuropæere, der er i arbejde. Tænk, hvis de kunne bytte plads."

Et af problemerne er - ifølge V-formanden - at det for mange på overførselsindkomst ikke kan betale sig at arbejde. Derfor vil han gennemføre en jobreform, hvor han vil indføre et nyt kontanthjælpsloft og lette skatten på lave arbejdsindkomster.

Uden at forslagene ligefrem blev præsenteret i detaljer - for det gjorde de ingenlunde - blev centrale elementer i Venstres politik frem mod næste valg lagt på plads.

Udover at lancere disse forslag brugte han sin tale til at rydde op i den - selvskabte - forvirring om Venstres målsætning om et offentligt udgiftsstop. Han fastslog, at det må være slut med at "kaste flere penge efter verdens største offentlige sektor" og opfordrede i stedet til at bruge pengene på at investere i danske arbejdspladser, så der også i fremtiden er råd til velfærd. Løkke erkendte omsider også, at et udgiftsstop kan komme til at betyde færre offentligt ansatte, men fremhævede i samme åndedrag, at investeringer i ny teknologi vil kunne løfte servicen.

Investerer man i nye lifte, så der ikke længere skal to sosu-assistenter til at hjælpe den ældre ud af sengen, ja, så betyder det – alt andet lige - færre offentlige ansatte, men det betyder jo ikke en dårligere service for borgerne, sagde Løkke og satte en tyk streg under konklusionen: Kvalitet skal måles på resultatet og ikke på, hvad det har kostet at yde kvaliteten.

"Danskerne ved godt, at noget er vigtigere end noget andet. Og at det lige nu er vigtigere at investere i danske arbejdspladser, konkurrencekraft og varig velstand, end at øge de offentlige udgifter," lød meldingen fra Løkke.

Over for SRSF-regeringen brugte han talen til at fastslå, at V-ledelsen er i arbejdstøjet og er parat til at følge op på den stribe af reformer, som partiet allerede har været med til at bære igennem. Venstre er klar til at indgå en finanslovsaftale, en reform af erhvervsskolerne og en beskæftigelsesreform, som skal gøre op med bureaukrati, nyttesløse kurser og for megen kontrol. Om talen fra landsmødet vil stoppe den let vigende tendens i målingerne for Venstre, er tvivlsomt. Men Løkke opnåede ikke desto mindre en hel del. Midt i en sværm af socialdemokratiske angreb og stigende folkelig modvilje mod planen om nulvækst fik han sparket gang i en offensiv, gjort sin kurs mere klar og fik lukket sårbare flanker for S og SF.

Se Løkkes tale på Venstres landsmøde her:

Er du på mobilsitet, da klik her.