BRUXELLES: Statsminister Lars Løkke Rasmussens beslutning om at tage til Bruxelles for at diskutere flygtningekrisen med EU-præsident Donald Tusk, kommissionsformand Jean-Claude Juncker og kommissær Margrethe Vestager bliver mødt positivt i Bruxelles. Her er forventningen, at statsministeren vil fortælle, hvordan Danmark vil bidrage til fælles løsninger på flygtningekrisen, selv om Danmark siger nej til at deltage i en fast fordeling af flygtninge. Desuden forventes det, at Lars Løkke Rasmussen vil tage diskussionen om EU-borgeres adgang til velfærdsydelser op.
Berlingske kigger her nærmere på, hvad statsministerens besøg i Bruxelles især kommer til at handle om.
Nej til flygtningekvoter
Danmark står uden for en fordeling af flygtninge på grund af retsforbeholdet og har hidtil fastholdt, at Danmark heller ikke vil deltage frivilligt, som Irland har valgt at gøre, selv om Irland har en tilvalgsordning på retsområdet og dermed også kan vælge at stå udenfor.
Danmark har længe stået uden for størstedelen af den fælles asylpolitik i EU og har desuden historisk set taget relativt mange asylansøgere, så set i det lys vil det ikke blive kritiseret. Margrethe Vestager opfordrede dog i sidste uge Danmark til at deltage alligevel for at tage et »europæisk medansvar.«
Der vil muligvis også falde et ord om udlændingeminister Inger Støjbergs (V) afskrækningskampagne i udenlandske aviser, der ikke just har høstet klapsalver i Bruxelles. Alle taler om solidaritet og behov for fælles løsninger, og så er det ikke det rigtige signal at sende, sagde Støjbergs svenske kollega, Morgan Johansson, så sent som i mandags.
Netop fælles europæiske løsninger har Lars Løkke Rasmussen også selv fremhævet som den eneste vej frem, og forventningen er derfor, at han fortæller, hvordan Danmark vil bidrage.
Mulige bidrag fra Danmark
Der er flere områder, hvor Danmark kan – og sandsynligvis vil – bidrage. Det gælder en styrkelse af de ydre grænser, hvor EUs koordinerende grænseagentur Frontex efterlyser mange flere grænsevagter til især Grækenland, som de andre medlemslande skal levere. Danmark bidrager i forvejen med personel og udstyr til de operationer, som Frontex koordinerer, men mere kan være på vej.
Udlændingeminister Inger Støjberg har desuden fremhævet, at Danmark er blandt de lande i EU, som er bedst til at få sendt afviste asylansøgere tilbage. Det er et andet fokuspunkt for EU i krisen, hvor de danske erfaringer muligvis kan bruges andre steder.
Endelig skal der oprettes en stor Afrika-fond på i første omgang godt 13 milliarder kroner, som skal være med til at skabe forbedre forhold i nærområderne, så der bliver mindre grund til at søge mod Europa af rent økonomiske årsager. Danmark er en stor fortaler for hjælp i nærområderne og ventes derfor at bidrage.
Dublin-systemet
Det fælleseuropæiske Dublin-system, der skal sikre, at en asylansøgning kun behandles af ét land, fungerer slet ikke. Flygtninge og migranter bliver i vidt omfang ikke registreret og rejser derfor uregistrerede videre i EU. Både situationen ved den danske grænse og spørgsmålet om, hvorvidt dansk ekspertise kan bidrage til at få bedre styr på registreringen i f.eks. Grækenland, vil blive vendt.
Dublin-systemet kan meget vel stå foran forandringer, og de mulige konsekvenser for Danmark sniger sig muligvis også ind på dagsordenen, selv om det ikke umiddelbart giver problemer for Danmarks deltagelse i Dublin-systemet på den korte bane.
Velfærdsydelser
Endelig vil Lars Løkke Rasmussen rejse spørgsmålet om andre EU-borgeres adgang til velfærdsydelser. EU-reglerne er klare, når det kommer til, at man ikke må diskriminere mellem EU-borgere. Men EU-Domstolen afsagde tirsdag en dom, som måske kan dæmpe lidt af de danske bekymringer. EU-Domstolen slog nemlig fast, at en medlemsstat kan udelukke EU-borgere, der tager dertil med henblik på at søge beskæftigelse, fra visse sociale ydelser.
Og så vil statsministeren sikkert også blive spurgt til sine forventninger til folkeafstemningen 3. december om ændringen af retsforbeholdet, hvor alt tyder på, at debatten vil blive domineret af flygtningesituationen.