Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil fredag annoncere datoen for den bebudede folkeafstemning om retsforbeholdet.
Det bekræfter Statsministeriet over for Berlingske Nyhedsbureau.
I marts indgik SR-regeringen sammen med Venstre, SF og de Konservative en aftale om, at det danske retsforbehold skal til afstemning senest i første kvartal af 2016.
Retsforbeholdet er et af de fire danske EU-forbehold, som blev indført i 1993, efter danskerne i 1992 havde stemt nej til Maastricht-traktaten.
Retsforbeholdet betyder, at Danmark står uden for en lang række direktiver og retsakter, som inden for de senere år er blevet løftet til »overstatsligt niveau«.
Særligt spørgsmålet om Europol-samarbejdet ligger de EU-venlige partier på sinde. Beholder vi retsforbeholdet, vil vi på sigt ikke kunne deltage i det europæiske politisamarbejde.
Om selve folkeafstemningen sagde Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde i marts, da aftalen blev præsenteret, at »det er en god aftale, der giver politiet bedre mulighed for at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. Så vi kan komme narkobander, tyvebander, pædofiliringe til livs«.
»Så vil man dem til livs, skal man stemme ja. Har man en anden ambition, kan man selvfølgelig godt stemme nej,« lød det fra Venstre-formanden.
Men det var ikke alle, der tog lige godt imod aftalen om, at retsforbeholdet skulle til afstemning.
»Så kører EU-toget igen. Så skal en ny skive af Danmarks suverænitet skæres fra. Sig mig. Har de ingenting lært?« skrev Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl (DF), på Facebook i marts og fortsatte:
»Retsforbeholdet var danskernes garanti mod EU-ivrige politikere, og nu vil man have det lavet om, så netop politikerne selv kan bestemme uden om befolkningen.«
Udover retsforboldet har Danmark forbehold mod indførelsen af euroen som møntfod, mod at deltage i EUs militære operationer og mod unionsborgerskabet.