Med en serie konkrete forslag melder Mette Frederiksen og Pia Olsen Dyhr sig for alvor ind kampen om at bekæmpe social kontrol, kvindeundertrykkelse, bandekriminalitet og antidemokratisk tænkning i landets ghettoer og parallelsamfund.

Udspillet fra de to partiledere fra S og SF er markant.

Det vil bl.a. blive bemærket, at de vil slå meget hårdt ned på forældre, der sender børn på »genopdragelse« i hjemlandet. Det vil skabe opmærksomhed, at de vil pålægge hjemmegående indvandrerkvinder pligt til at uddanne sig for at få brudt kvindernes isolation og afhængighed af mænd, der forbyder dem at komme ud. Og endelig er det interessant, at S og SF er klar til at rive hele boligblokke ned for at åbne ghettoerne mod omverdenen.

For mange vælgere vil forslagene cementere billedet af Socialdemokratiets historiske kursskifte i udlændingepolitikken. Men det vil også blive noteret, at SF deltager. Selv om skiftet i SF ikke har været lige så omfattende som i S, har SF meldt sig ind i kampen mod parallelsamfundene.

Uviklingen kommer i høj grad fra Pia Olsen Dyhr, men understøttes af SFs gruppeformand, Jacob Mark, ligesom det støttes af nye profiler som f.eks. folketingskandidaten Halime Oguz, der bl.a. skriver i Berlingske og blogger på B.dk. Her har hun i markante indlæg skrevet om den massive undertrykkelse af kvinder, der hersker i muslimske indvandrermiljøer med dybt patriarkalske normer og en dogmatisk tolkning af islam.

At der er tale om et kraftfuldt kursskifte i S og SF illustreres af ordlyden i udspillet, hvor det bl.a. hedder:

»Vi vil ikke acceptere parallelsamfund og ghettoer, hvor demokratiske værdier og dansk kultur ikke gælder. Det hæmmer integrationen, fastholder sociale skel og skaber ringere opvækstmuligheder for børn og unge. Og vi er fast besluttede på at bryde den historiske udvikling i bosætningen, som har ført til, at ikke-vestlige indvandrere udgør majoriteten i stadig flere boligområder, skoler og uddannelsesinstitutioner.«

Set i forhold til resten af rød blok er S og SF således klar til at handle langt mere håndfast i forhold til de negative konsekvenser af indvandringen, mens de Radikale, Enhedslisten og Alternativet fortsat synes mere optaget af at rulle regeringens stramninger af udlændinge-, asyl- og integrationspolitikken tilbage.

Forholdet til de tre øvrige partier i rød blok kan udvikle sig til at blive et alvorligt problem for Mette Frederiksen i slaget om regeringsmagten ved næste valg, hvor blå blok vil advare om, at Morten Østergaard, Pernille Skipper og Uffe Elbæk vil få direkte indflydelse på en S-regerings politik.

Med Pia Olsen Dyhr ved sin side har Mette Frederiksen fået en vigtig forbundsfælle, og det vil styrke hende, når hun skal overbevise danskerne om, at hendes kurs ikke vil blive antastet.

At Frederiksen og Olsen lancerer deres forslag netop nu, er ikke tilfældigt, for med udspillet forsøger de at overhale statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og regeringen indenom.

Gennem efteråret har justitsminister Søren Pape Poulsen (K), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) samt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) arbejdet intenst på et stort ghettoudspil, som efter planen skal offentliggøres i slutningen af februar.

Da Lars Løkke Rasmussen for få uger siden holdt sin nytårstale, hvor han gjorde kampen mod ghettoerne til det vigtigste tema, blev han mødt af automatreaktioner, der gik på, at han havde sagt det meste før, og at der intet nyt var i talen. Men politik er dynamisk. Holdninger ændrer sig, positioner flytter sig, og på Christiansborg har der bredt sig en erkendelse af, at der er behov for at gribe ind overfor problemerne i ghettoerne.

Samme erkendelse gennemsyrer det nye udspil fra S og SF, hvor der bl.a. står:

»Vi har som samfund længe troet, at hvis blot vi fik integreret dem, der kom hertil, med arbejde og sprog, så ville de også dele vores værdier. Og det er der heldigvis også rigtigt mange, der gør. Men vi må sande, at der er en hård kerne, som er ideologisk og politisk modstandere af vores demokrati og som modarbejder det, hvor de kan.«

Nok så interessant er samme erkendelse ved at synke ind på den liberale banehalvdel.

I Liberal Alliance har især Henrik Dahl været fortaler for at gribe ind overfor indvandrermiljøer, der vender ryggen til det danske samfund og udfordrer danske værdier. Men flere er nu på vej i samme retning.

Senest publicerede undervisningsminister Merete Riisager (LA) en kronik i Berlingske, hvor hun erkendte, at liberale har været for berøringsangste over for de trusler, som dele af indvandringen repræsenterer.

»I det liberale Danmark hersker en kulturblindhed. En særlig liberal renhed, som tilsiger, at kultur er noget, der vælges til og fra af den enkelte, ganske som varer i et supermarked. Kun økonomi og til nød lovgivning og jura kan diskuteres som markører, der har betydning for menneskers adfærd og for den politiske, liberale dagsorden. Det er noget vrøvl,« lød det bramfrit fra ministeren.

I kronikken konkluderede hun, at de kulturelle sammenstød i Danmark og Europa vil vokse i takt med, at befolkningssammensætningen forrykkes, og at det derfor bliver ekstremt vigtigt at imødegå bl.a. etableringen af parallelsamfund, manglende ligestilling og ytringsfrihed, som ifølge ministeren er aktive fravalg af den vestlige kultur. Hun appellerede i samme åndedrag til, at liberale tager kampen op med de miljøer, der vender ryggen til deres nye samfund.

»Vi har fået den frihed, vi nyder, i arv fra generationerne før os. Det er vores opgave at give mindst lige så meget frihed videre til dem efter os,« fastslog Merete Riisager.

Set i et historisk perspektiv viser udspillet fra S og SF – samt opråbet fra Riisager – at man både i dele af centrum-venstre og i de liberale rækker er klar til at se virkeligheden i øjnene og gribe ind.

Af samme grund bliver de kommende forhandlinger om ghettoudspillene interessante. For Lars Løkke Rasmussen kan pludselig stå med en historisk chance for at kunne gennemføre vidtgående indgreb, når det gælder om at rulle ghettoerne og de muslimske parallelsamfund tilbage.

På sidelinjen til alt dette står de Radikale, Enhedslisten og Alternativet, som vil blive mere og mere isoleret, i takt med at de øvrige partier rykker tættere sammen.

Thomas Larsen er Berlingskes politiske kommentator