Hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskriver valg nu, taler statistikken imod, at han vinder. Blå blok er bagud i dagens meningsmåling fra Gallup, og en gennemgang af de sidste seks folketingsvalg viser, at det hører til sjældenhederne, at der ændres på sådan et billede under en valgkamp.

»Det udgangspunkt, man har før valgkampen, er en god strømpil for, hvor det lander, når valget er overstået,« siger Christian Elmelund-Præstekær fra Syddansk Universitet, der forsker i valgkampe. 

Gennemgangen viser, at det kun én gang er lykkedes en underdog at indhente modstanderens forspring under valgkampen. Det var da Socialdemokraternes leder, Poul Nyrup Rasmussen, genvandt magten i 1998, selv om han var lå klart efter Uffe Ellemann-Jensen (V) i Gallups måling, da han udskrev valget. I de øvrige fem tilfælde er forhåndsfavoritten løbet med sejren og har i de fleste tilfælde udbygget sit forspring.

Det billede harmonerer meget godt med den forskning, der er på området, fra udlandet, siger Christian Elmelund-Præstekær.

»Kampagner rykker ikke voldsomt mange stemmer. Det er de mere grundlæggende ting, der flytter de store brikker: Hvad det er for noget politik, der er blevet gennemført, og hvordan går det i øvrigt samfundet,« siger Christian Elmelund-Præstekær.

En af forklaringerne på, at valgkampagner ikke har nogen voldsom effekt, er, at to tredjedele af vælgerne allerede har besluttet sig. Den sidste tredjedel – de såkaldte tvivlere – er hovedsagligt dem, partierne prøver at påvirke, men de er ikke nogen homogen gruppe, siger Christian Elmelund-Præstekær, der bakkes op af valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet. At man er tvivler, er ofte et udtryk for, at man er i tvivl om, hvilket parti man skal stemme på, men ikke nødvendigvis om, hvem man ønsker som statsminister, siger han.

Tvivlere er ikke uvidende

»At du er tvivler er ikke ensbetydende med, at du stemmer i øst og i vest. Det er måske bare et udtryk for, at du er i tvivl om, hvorvidt du skal stemme på Venstre eller de Konservative,« siger Kasper Møller Hansen.

Han gør også opmærksom på, at de fleste tvivlere ender med at stemme det samme, de gjorde ved sidste valg.

Selv om statistikken taler imod Lars Løkke Rasmussen, er forskerne dog enige om, at det godt kan lade sig gøre.

»Hvis udgangspunktet er tæt, kan valgkampen godt være med til at tippe læsset i den ene eller den anden retning,« siger Christian Elmelund-Præstekær.

Det er dog ikke til at sige, præcis hvad der skal til for at vende et truende nederlag til sejr under en valgkamp. En del af teorien omkring, at Nyrup Rasmussen indhentede Uffe Ellemann-Jensen i 1998, er, at Ellemann selv tabte valget ved at være for arrogant.