KØBENHAVN/BRUXELLES: Flygtningekrisen har nu nået et omfang, der kræver, at Danmark viser solidaritet ved at tage flere flygtninge. Ellers kan krisen true hele EU-samarbejdet og i sidste ende dansk og europæisk velstand.

Så alvorlig er situationen ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der torsdag annoncerede danske bidrag, inden han tog til Bruxelles for at diskutere krisen med formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, og kommissionsformand Jean-Claude Juncker.

Da udlændingeminister Inger Støjberg (V) mandag rejste til Bruxelles, var det ellers med besked om, at Danmark på grund af retsforbeholdet ville tage nul af de 120.000 flygtninge, som EU-landene fortsat slås om at fordele mellem sig.

Men torsdag – og efter at flere end 8.300 flygtninge og migranter på halvanden uge er kommet til Danmark, hvoraf hovedparten dog er rejst videre – meddelte Lars Løkke Rasmussen så, at regeringen frivilligt vil modtage 1.000 flere flygtninge. Samtidig vil den afsætte 750 mio. kr., hvoraf 250 mio. kr. skal afhjælpe nøden og skabe bedre muligheder i nærområderne både i og omkring Syrien, hvorfra flygtningestrømmen i høj grad udspringer. De resterende 500 mio. kr. skal blandt andet understøtte de nye registreringscentre i frontlinjestaterne og EUs støttefonde for Syrien og Afrika. Og så skal integrationsindsatsen have et løft for at få de mange nyankomne til at tage aktiv del i det danske samfund.

På et pressemøde i går blev statsministerens spurgt, hvordan kursskiftet harmonerer med hans udsagn fra sommerens valgkamp om, at strammere opholdsvilkår i Danmark giver færre asylansøgere. Svaret var, at den aktuelle situation er ekstraordinær.

»Danmark ikke er nogen øde ø, og hvis Europa ikke magter at håndtere de udfordringer, som Europa står med, så har det en afledt effekt i Danmark,« lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

Flertal uden om Dansk Folkeparti

Størst modstand møder regeringens plan hos Dansk Folkeparti, som ikke vil lægge stemmer til at tage imod yderligere 1.000 flygtninge – med mindre de placeres på statslige centre – uden bl.a. mulighed for at arbejde – indtil de kan rejse tilbage til deres hjemlande.

»De ting skal være hugget ud i sten, hvis vi skal tage imod flere flygtninge. Men vi må konstatere, det ikke er, hvad regeringen har lagt på bordet. Det, der sker i disse dage, vil lægge kimen til de problemer med integration, som vi diskuterer om 10-20-30 år,« siger Martin Henriksen, DFs integrationsordfører:

»Hvis ikke regeringen inden for overskuelig tid får rettet skuden op, vil man kunne begynde at tale om løftebrud,« siger han.

Situationen er også ekstraordinær i den forstand, at regeringen skal tegne udlændingepolitikken uden om Dansk Folkeparti. Og de Radikale, SF og Socialdemokraterne står klar med åbne arme.

»Alle skal bære deres del af ansvaret, og vi kan godt bakke op om det udspil, som regeringen er kommet med,« siger S-integrationsordfører Dan Jørgensen, som dog kritiserer regeringen for »slingrekurs« i håndteringen af de mange flygtninge og migranter og kalder det for en »massiv kovending.«

Glæde i Bruxelles

I Bruxelles blev meldingen fra Lars Løkke Rasmussens også positiv modtaget af Jean-Claude Juncker og Donald Tusk.

Selve antallet på de 1.000 er ikke prangende i forhold til, at EU-landene fortsat slås om at fordele 120.000 flygtninge. Statsministeren har da også selv nævnt, at Danmarks andel uden retsforbeholdet ville have været ca. 2.800 ifølge EU-Kommissionens fordelingsnøgle.

Men signalværdien i, at Danmark på trods af retsforbeholdet tilbyder at bidrage, lægger yderligere pres på de central- og østeuropæiske lande, som hidtil har kæmpet hårdt imod en fordeling af flygtninge.

Og det øger håbet om, at de højlydte diskussioner om fordelingen kan slutte på tirsdag, når justits-, indenrigs- og udlændingeministrene gør endnu et forsøg på at nå til enighed. Dagen efter har Donald Tusk nemlig indkaldt stats- og regeringscheferne til topmøde, hvor der skal sættes fart på at gøre noget ved de grundliggende problemer.

»Vi yder et bidrag til at få den kabale til at gå op, og det er min bestemte vurdering og forhåbning, at det lykkes på tirsdag, og så kan vi gå i gang med de egentlige diskussioner. Og det er de egentlige diskussioner om, hvordan gør vi de mange ting, der skal til, der skal få det her pres til at tage af,« sagde Lars Løkke Rasmussen på det efterfølgende pressemøde i Bruxelles torsdag.

Det handler om at beskytte EU og Schengen-områdets ydre grænser meget bedre, at sikre velfungerende registreringscentre i frontlinjestaterne Grækenland og Italien samt en langt større indsats for at forbedre levevilkårene i de nærområder, som folk flygter fra.

»Lige nu befinder Europa sig i en virkelighed, hvor der er en risiko for, at solidariteten smuldrer, og hele det regelsæt, der er lavet mellem landene, krakelerer. Det må ikke ske,« sagde statsministeren og understregede, at det i sidste ende er Danmarks velstand, der er på spil:

»Hvis Europa ikke er i stand til at udvikle ordentlige svar på det, og den øjeblikkelige, ekstraordinære situation sætter sig til hverdag, så bliver den fri bevægelighed udfordret. Og det er yderligere en grund til at få løst det her problem. Den fri bevægelighed er i vores alle sammens interesse. Dansk velstand står og falder med, at vi er en del af et integreret indre marked,« lød det fra Lars Løkke Rasmussen.