Blot seks kilometer syd for Berlins centrum finder du Tysklands svar på Fælledparken i København.
Se også: Her er verdens 10 smukkeste lufthavne
Den gamle lufthavn Tempelhof, som ligger i bydelen Tempelhof-Schöneberg, blev i 2010 åbnet som offentlig park, hvor man kan løbe, cykle, gå eller stå på rulleskøjter på de to start- og landingsbaner, der er henholdsvis 2,9 og 1,8 kilometer lange. Man kan også tage på picnic i parken eller tage på en guidet rundvisning i afgangshallerne.
Lufthavnsområdet er et åndehul til fri udfoldelse, hvor hele familien kan slå sig løs. Da Rejseliv besøgte Tempelhof en torsdag formiddag her i juni, mødte vi blandt andre tre fuldvoksne mænd, som var taget i parken for at lege med modelfly.
Tempelhof Lufthavn blev taget i brug i 1923 og var i frem til 2008, hvor den blev lukket, Berlins mest kendte lufthavn, og utallige danskere har begyndt og sluttet deres berlinertur her.
Man valgte at lukke ned for flytrafikken, fordi man i stedet ville udvide storlufthavnen Berlin-Brandenburg, som forventes åbnet i 2013.
Se billederne fra Tempelhof øverst i artiklen
Se også: Tag elcyklen helt til Berlin