Fra 10.000 til 2.000 kroner. For familien Thompson i Herlev er det forskellen i rådighedsbeløb fra at gå på arbejde til at være lockoutet. Fra 1. maj får lærerparret med fornavnene Mette og Brad nemlig ikke deres sædvanlige lærerløn, men modtager i stedet de særlige konfliktlån, som Danmarks Lærerforening tilbyder deres medlemmer. Et lån til både Mette og Brad Thompson skal så dække leveomkostningerne til dem selv og deres fire børn på henholdsvis 15, ti, fem og tre år. Det er der 2.000 kroner til, efter de faste udgifter er betalt.

»Det er hårdt, når vi ikke får nogen indtægt fra den 1. maj, men det skal vi nok klare. Det er ferien, der ryger, men det er de næste fire år, at vi skal betale af på det her. Det er de næste fire år, afhængig af hvor lang konflikten er, at vi kommer til at mangle penge i husholdningen hver evig eneste måned,« siger Mette Thompson, der ligesom sin mand normalt underviser på Mørkhøj Skole i Gladsaxe.

Normalt ville pengene fra Danmarks Lærerforening være udbetalt som konfliktstøtte, men foreningen har denne gang vurderet, at lån er en bedre løsning, da de ikke beskattes. Tilbagebetalingstiden er sat til fire år med en årlig omkostning på 4,77 procent.

For lærerforeningen er fordelen ved lånene, at strejkekassen tømmes langsommere, da de skattefrie lån er mindre, end den beskattede konfliktstøtte ville være. Fordelen for lærerne er, at de efterfølgende ikke skal betale lige så meget til strejkekassen – selvfølgelig afhængigt af hvor længe konflikten varer – fordi de får et mindre beløb udbetalt skattefrit.

Ligesom mere end 90 procent af deres lockoutede kolleger er familien Thompson bagudlønnet. Endnu er det svært for dem at vurdere, hvor meget de økonomiske udfordringer kommer til at påvirke dem, men de har allerede skåret forbruget så meget ned som muligt. Sikkert er det i hvert fald, at de ikke har råd til at lade være med at tage lånet.

»Vi ved først, hvilke pædagogiske og økonomiske konsekvenser konflikten har haft, når den er overstået – og det er stressende,« siger Mette Thompson.

Konfliktens natur

At den ene part i en konflikt forsøger at ramme modstanderens medlemmer er kun naturligt, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

»Det er det, KL er ude i: At presse lærerforeningens medlemmer i bund, sådan så de presser Bondo selv, der så giver indrømmelser,« siger han og fortsætter: »Det kan udvikle sig kritisk i lærerforeningen, men lige nu synger de og laver happenings, men det er klart, regningen kommer jo på et tidspunkt.«

Samme analyse foretager Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker på RUC. Særligt hvis unge og nyuddannede lærere, som er de mest økonomisk udfordrede, bliver voldsomt ramt på pengepungen, kan der opstå en intern opposition i lærerforeningen, der kræver en anden linje. I sidste ende kan det skabe store problemer for ledelsen af lærerforeningen, der udadtil kan komme til at mangle legitimitet, hvis ikke alle medlemmer bakker op.

En anden udfordring for lærerforeningen lurer også i horisonten. For hvad nu hvis lærerne føler, at et ringe resultat ikke var alle anstrengelserne værd?

»Hvor dyr den her konflikt bliver for Danmarks Lærerforening afhænger meget af, om de får en økonomisk kompensation eller ej i et indgreb,« siger Bent Greve og henviser til sygeplejerskernes strejke i 2008, der »var for dyr i forhold til, hvad de fik ud af det.«

Stadig opbakning

Hvornår en eventuel intern kritik vil opstå er ikke til at sige. Tidligst hvis konflikten strækker sig ind i maj, vurderer Flemming Ibsen. Hos familien Thompson i Herlev er opbakningen stadig intakt.

»Jeg synes, vi kæmper en vigtig kamp. Jeg er meget tilfreds med den måde, vores fagforening repræsenterer os i den her konflikt,« siger Mette Thompson.

Hun og hendes mand er i hvert fald ikke kommet til et punkt endnu, hvor privatøkonomien vejer tungere end den faglige kamp.

Hos Danmarks Lærerforening er meldingen den samme.

»Når vi er ude til lærermøder rundt omkring, møder vi total opbakning. Vi kan ikke bare smide det hele nu, fordi lærerne mister penge. Det er enormt strengt, at lærerne mister penge, men det er KLs skyld,« siger næstformand Dorte Lange.

Ifølge hende er det, der bekymrer lærerne mest lige nu, at eleverne går glip af en masse undervisning. Dernæst kommer arbejdsforhold og så lønnen, og så har et internt oprør i øvrigt også lange udsigter.

»Jeg tror, at vi har vrede medlemmer efterfølgende, men jeg tror ikke, at de er vrede på Danmarks Lærerforening,« siger Dorte Lange.