En livløs mand blev onsdag morgen fundet i vandet ud for Amager Strandpark.

Manden er kørt med eskorte til hospitalet.

»Forbipasserende opdagede en person, der lå livløs i vandet. Brandvæsenet blev alarmeret, og redningsfolkene fik ham reddet i land og genoplivet på stedet,« fortæller den centrale vagtleder ved Københavns Politi, Michael Olesen, til bt.dk.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om mandens identitet eller omstændigheder ved ulykken i øvrigt.

BNB