Liverpool fik for nyligt sendt klubmanden Steven Gerrard af sted til USA. Nu har klubben så allerede skaffet en erstatning til midtbanen. Det er den engelske landsholdsspiller James Milner, der skifter fra Manchester City.

Milner ville ikke forlænge sin kontrakt med Manchester-klubben, og han kunne derfor skifte kvit og frit til mesterskabsrivalerne i Nordvest-England. Midtbaneslideren nåede at vinde to mesterskaber i sin femårige periode i City.

Den 29-årige spiller har 53 landskampe på CV'et, og han har tidligere optrådt i klubberne Leeds United, Newcastle United og Aston Villa. Milner mangler blot det obligatoriske lægetjek, før aftalen kan blive underskrevet. Det meddeler Liverpool på deres hjemmeside.

Liverpool sluttede på en sjetteplads i Premier League og missede dermed muligheden for at spille Champions League i næste sæson.