»Læs en roman – ikke en selvhjælpsbog eller en biografi.«

Sådan lød et af Svend Brinkmanns råd i antiselvhjælps-bestselleren »Stå fast«.

»Romaner giver dig mulighed for at forstå menneskers liv som komplekse og ustyrlige,« tilføjede psykologiprofessoren om litteraturens kraft.

Det er den kraft, et stort forskningsprojekt på Syddansk Universitet (SDU) de kommende fem år skal undersøge.

Universitetet har fået et såkaldt Niels Bohr-professorat til at belyse litteraturens sociale dimensioner, som det hedder. Bevillingen fra Danmarks Grundforskningsfond er på 28 millioner kroner, og pengene gør det muligt at ansætte den internationalt anerkendte litteraturforsker Rita Felski fra University of Virginia.

Og det er lidt af et scoop, mener Anne-Marie Mai, der som professor på Institut for Kulturvidenskaber på SDU står i spidsen for projektet.

»Noget af det særlige ved Rita Felski er, at hun har en stor respekt for litteraturens særegne æstetiske kvaliteter, samtidig med at hun har et stærkt blik for, at den også kan bruges og bliver brugt af helt almindelige mennesker,« forklarer Anne-Marie Mai.

»Nogle gange kan de ting støde sammen; enten dykker man dybt ned i litteraturens hemmelige verden, eller også ser man på, hvordan litteraturen behandler forskellige sociale emner. Men hun har en unik evne til at forene de to tilgange.«

Rita Felski kaster med sin forskning blandt andet lys over, at det at læse ikke kun handler om identifikation.

Anerkendelse og livserfaring

»Hun taler meget om begrebet anerkendelse. Når vi læser, genkender vi ikke blot problemer. Litteraturen giver også en mulighed for at skabe anerkendelse. Litteraturen kan gøre det usynlige synligt. Det kan være mange typer af livserfaring, vi forstår ved at læse litteratur. Tag bare hele historien om digteren Yahya Hassan. Pludselig kunne vi se og anerkende, at her er en problematik, som måske har været glemt og overset, og som ingen rigtig har forstået,« siger Anne-Marie Mai og tilføjer: »Der skulle et stykke litteratur til, før vi virkelig kunne forstå, hvor svært det kan være at vokse op i en dansk-palæstinensisk familie i et boligområde som det, Yahya Hassan kommer fra. Hvad det er, litteraturen kan her, er noget af det, vi gerne vil forske i.«

Et andet aspekt, man gerne vil forske i på SDU, er litteraturens rolle inden for sundhed. Anne-Marie Mai har for nylig selv været med til at skrive bogen »Syg litteratur«, der peger på, hvordan litteraturen tilbyder erkendelser og oplevelser, der åbner for en dybere forståelse af sygdom, behandling og pleje.

Anne-Marie Mai understreger, at forskningsprojektet ikke handler om at spænde litteraturen for nogen samfundsmæssig eller politisk vogn.

»Vi vil ikke give køb på litteraturens særlige kvaliteter, men vi vil gerne bruge den og gå ind i det tværfaglige med en klar kernefaglig identitet. Litteraturen skal ikke være et halehæng til medicin eller sundheds­videnskab eller samfundsvidenskab. Men litteraturen spiller jo en rolle i mange aspekter af samfundet, og det er den rolle, vi gerne vil undersøge nærmere.«

Eller som Rita Felski selv forklarer det: »Målet med projektet er at undersøge de mange sociale aspekter af litteraturen. Ved at trække på både den humanistiske og socialvidenskabelige metode vil vi forsøge at give et rigere og mere dækkende billede af, hvad litteratur gør, og hvorfor det betyder noget.«