Den 93-årige Lise Nørgaard var sammen med sine tvillingedøtre i Det Kongelige Teater for at se balletten 'Tornerose'. Men aftenen endte trist for den aldrende forfatter, da hun faldt og brækkede det øverste af lårbenet. Det skriver Billedbladet.dk.

Efter at have set balletten 'Tornerose' i Det Kongelige Teater, faldt Lise Nørgaard på Kgs. Nytorv og slog sit ben. Hendes datter og en svigersøn, som var med inde at se forestillingen, fik med hjælp af en forbipasserende mand hjulpet Lise Nørgaard ind i bilen, hvorefter de kørte til Gentofte Hospital, hvor hun blev indlagt.

Røntgenbilleder viste, at hendes venstre lårbenshals var brækket. Hun blev imidlertidig overført til Herlev Hospital, hvor hun sat sammen med skruer og søm. Meldingen fra hospitalet lyder, at 'patienten er ved godt mod'.

- Ja, mor er stædig, så allerede dagen efter operationen begyndte hun så småt på genoptræningen, siger Lise Nørgaards datter, Bente Flindt Sørensen til billedbladet.dk.