Kære læser!

BogForum nærmer sig. I næste weekend går det løs, og som sædvanlig er Berlingske i den anledning klar med et bogtillæg med den ikke ubeskedne titel Alt om bøger.

Hvorfor? Fordi der efter vores mening er flere gode grunde til at markere BogForum.

Dels er BogForum en event, hvor man som læser kan nå at se flere af sine nulevende yndlings- og andre forfattere end ved nogen anden begivenhed herhjemme.

Dels er BogForum blevet en markør i dansk litteraturliv. Der er en periode før og efter BogForum. Simpelthen. Perioden før - og det vil sige sådan cirka fra lige efter sommerferien og frem til den fredag, hvor det hele begynder - er en periode, hvor danske forlag lægger sig ekstra meget i selen for at præsentere så mange som muligt af deres vigtigste nye titler af deres vigtigste forfattere. Bagefter bliver der lidt stille.

Og anderledes kan det ikke være. De vigtige titler og forfattere skal selvfølgelig vises frem på BogForum, og når de skal dét, skal bøgerne helst også være udkommet. Ellers giver det hele ikke så meget mening.

Så det er derfor, der udkommer så mange nye titler op til BogForum, og hvis man som denne klummeskriver følger udgivelsesstrømmen tæt, kan man i hvert fald slå fast, at danske forlag ikke ligger på den lade side.

Det vælter frem med nye titler, dag efter dag, uge efter uge, og er noget af det ligegyldigt, er der dog også rigtig meget, der er langtidsholdbart - hvad enten vi så taler om digte, romaner eller erindringer, bøger om krig, bøger om mad, bøger om kendte, bøger om ukendte eller bøger om alt muligt andet mellem himmel og jord, disse mange, mange bøger, der, om ikke andet, viser dette: Bogen som medie står stadig umådeligt stærkt.

Nogle vil så mene, at bogen, dette kære og tilsyneladende udødelige medie, bliver profaneret af al denne markedsgøgl. Altså af selve det at blive præsenteret i mængder i store haller, hvor alle taler i munden på hinanden, og hvor det nogle gange kan være svært at skaffe sig opmærksomhed og lydhørhed, hvis det er det, man satser på.

Vi andre kan nøjes med at glæde os over, at litteraturen lever og har det så godt, at den stadig er en livlig messe værd. Også selv om det jo er noget helt andet, det i sidste ende handler om, nemlig om alle de gode ensomme stunder i selskab med en bog, der kan stimulere, provokere, ophidse, oplyse, glæde, kede eller hvad det nu er, en bog kan.

Bogen er i den forstand et asocialt medie, at den nydes bedst i ophøjet alenehed (med mindre man, som vel de færreste i dag, dyrker højtlæsningens glæder). Men den er, tænker jeg, kun asocial, mens den læses, for gode bøger gør dem, der læser dem, lidt og nogle gange meget klogere på alting. Og dermed også, i bedste fald, lidt sjovere at være sammen med, end de ellers ville have været.

God læselyst.