Trafikstyrelsen vil ikke give Aarhus Letbane lov til at køre endnu. Der mangler fortsat noget arbejde, oplyser Trafikstyrelsen efter et møde med letbanen.

Fredag har trafikstyrelsen og Aarhus Letbane holdt et møde for at få afklaret, om letbanen kunne få grønt lys til at køre med passagerer fra næste uge, uge 50.

Men efter mødet står det klart, at brugerne af den offentlige transport i Aarhus fortsat må vente på at kunne køre med byens nye letbane.

/ritzau/